- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
139

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Tallerkener og Kruse krydsede hinanden, behøvede kun een
at undfange en lykkelig Idé for i samme Nu at afværge det
optrækkende Uvejr. Det var den, der først aflod at sigte paa Genbo,
men kylede sit Krus mod det dumme, gloende Øje, der uglesaa
ham fra Muren: Glasruden i Vinduet. Sligt var Mesterskud.
Øjeblikkeligt rislede samme Fornemmelse gennem alle; Ruder
var fine, skøre, dyre, men "Brylluppet" havde vel Raad til at
betale. At knuse dem var stolt, var flot, var festligt, og saa
klirrede de til Svar. Alle maatte "klinke" med Ruderne. Op fór da
i samlet Flok Tallerkener, Brikker, Kruse Bægre, "Pasglas",
"Slindeglas". De glemte personligt Nag og Tak for sidst for i
sluttet Træk at søge ud i det fri. Og snart havde alle faaet Luft.
Kerte-Os og Lummerhede udveksledes med Nattefriskhed
gennem det sprængte Vinduesgitter. Matte laa de udbrudte
dyngevis udenfor om Raadhusets Fod. Som vi tidligere har omtalt,
mødte de værkbrudne iblandt dem tilligemed de helt forsvundne
Ruder dog troligt lyslevende paa Regning næste Dag hos den
mellemglade Bryllupsgiver. Ruder tált, Ruder betalt, var i
Raadhussproget Forskellen mellem før og efter Festen. Men det
afgørende i Øjeblikket var, at ogsaa oppe i Salen havde man faaet
Luft. Udsigten til Strid var dragen over. Valen laa nu tom for
Kastevaaben. Og de forfriskede Gæster lo til hinanden, saa
Taarerne trillede dem ad Kinderne.

Af mange Grunde har hele dette Slutningsoptrin med
Gæsternes Venskabs-Bombardement tabt sig gennem Tiderne.
Bordtilbehør og Ruder behøver ikke mer at lade Livet ved Bryllup.
Kun yderst spagfærdige Rester af Fortids Skik kan hist og her
endnu svagt paavises, som naar det om Bryllupper i Raabjerg
Sogn syd for Skagen omkring 1830 hedder: "Medens Gæsterne
endnu sade til Bords, blev der saavel af gamle som af unge
udført en mærkværdig Leg ... idet man kastede hverandre
Svedskestene i Ansigtet. Et godt Kvarter morede man sig med denne
sære Leg. og Svedskestenene fløj i alle Retninger i Stuen. Kun
Brudeparret, som naturligvis sad til Højbords, skulde spares, og var
nogen saa uheldig ved et Vaadekast at slaa en Svedskesten mod
Brudekronen, erkendte han med synlig Fortrydelse sin Forseelse,
for hvilken der gjordes skyldig Afbigt"[1]

Under alt dette forsømtes ikke Stuens Midterparti, Skænken.


[1] Samlinger til
jydsk Hist. og Topografi I, 313.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free