- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
141

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og sandt at sige var det heller ikke let for den enkelte at
svigte. Selve Sædet, paa en Bænk, klemt inde i Rad mellem
Bord og Væg, gjorde det næsten ligesaa umuligt for Enkeltmand
at fly som i sin Tid, da deres Forfædre Cimbrer og Teutoner
skred frem i Slagorden, lænkede sammen den ene til den anden.
Kun eet stod tilbage for den slagne: at synke ned under Bordet,
ned i det Dyb, hvor meget mødtes, men et skaansomt Dække
dunkelt lod alt glide i eet.

Med Vidner af denne Art har det altid sin Vanskelighed at
komme til Klarhed over, hvorledes Slutningen af Festen
egentlig gik for sig
. Vi skal derfor vælge en anden Vej, søge
at opfange det Spejlbillede, som slige Fester afsatte i Samtidens
religiøse og retslige Begreber, samt det umiddelbare Indtryk, som
tilstedeværende Udlændinge modtog deraf.

At Gejstlige deltog heri og ofte bukkede under som andre
efter at have givet, som Biskop Jakob Madsen udtrykte det
[1], "en
Gøglers Rolle istedenfor en Guds Ords Tjeners", det veed vi alt.
Men Spørgsmaalet bliver, hvorledes tog denne deres egen
og de andres Optræden sig ud, maalt bag efter med
kirkelig Maalestok
?

Her møder os ikke en enkelt Udtalelse, men en Sum af
saadanne, Mærkerne af, hvorledes Tidens Fugtighed var slaaet ind
og havde plettet det hele Grundsyn. Først en Spot over Fortids
"Munke og Nonner, der mente sig for hellige til at besøge et
ærligt Ægteskabs Højtid eller Værtskab, som dog Kristus, Guds
Søn, i den Tid, som han havde begyndt sit Prædike nmbede,
med sin Nærværelse haver besøgt det Bryllup i Kana" o. s. v.
[2].
Eller Spot over samtidige Opfattelser: "Vi skulle lade disse
selvfødte Kristne fare for sig, hine Gendøbere, mener jeg, eller
Tilbagedøbere, som gør store dødelige Synder der udaf, om nogen
aad et Æble, efter at han havde stillet den bitre Hunger, eller
drak en Taar over sin Tørst"[3].

Betegnende er Betragtningerne over Underet i Kana. "Hvad
mere er, det gjordes ikke altfor storligt Behov, thi uden Tvivl
havde de jo forset sig med saa megen Vin, at Gæsterne ej skulde
skilles ad med tørre Munde". Naar da Kristus alligevel "skaffer
dennem endog Vin udaf Vand, der de havde drukket ud, hvad
der var", saa er det et Tegn paa, at han af ganske Hjerte undte


[1] Mnscr. Kall. no. 492, 4to.
[2] Joh. Spangenberg: Ecteskabs Ordens Speyel oc Regel
(Kbhvn. 1601). 8vo. Fortale Bl. v.
[3] H. Tausens Postille,
Vinterparten (Wittenberg 1531). Bl. 103.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free