- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
142

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem mere, end de behøvede. Og hvorfor? Det vilde have været
en Tort, om de skulde rejse sig fra Bordet, naar de var færdige
med Maaltidet: "Da fornam hun jo, at Gæsterne var ikke endnu
rede at gaa fra Bryllups, uden man skulde vise dennem hjem,
hvilket vilde født en stor Forargelse og Aftal; det vilde da denne
hellige Mø Maria gerne afvende fra alle Menneskene", og derfor
o. s. v.[1]

Kort og godt som Luther siger: "Gæsterne høre ikke derfor
Djævelen til, fordi nogle af dem have drukket lidt over Tørsten
af Vinen"[2]. Eller som Hans Tausen siger: "Han vil dermed
lære os, sine Kristne, at vi det ej skulle regne for saa stor en
Synd, om vi gaa end stundom til Kollats, slaa os løse, at gøre os
noget maadelig glade"[3]. Eller Peder Palladius: "Djævelen
skikker os saa mange onde Stunder dertil, vi maa vel stjæle os en
glad Stund til at og drikke en Skaal Øl med hverandre, endogsaa
over vor Tørst". "Naar I komme tilsammen at drikke en Skaal
Øl over Eders Tørst med hverandre i Gilde og Gæstebud ...
saa lad hver være god for sig ... Og lad din Hustru faa en god
Aften, naar Du har haft en god Dag. Spild ikke din Bærme paa
hende, sæt hende ikke til Rette, naar Du kommer hjem,
drukken og fuld, det gør ingen Dannemand! Har hun brudt Dig noget
imod, hvorfor Du jo vil undervise hende, da gør det, naar I ligge
om Morgenen til sammen i Sengen, eller naar I ere komne op
og ere baade fastende og ædru[4]. Eller Niels Hemmingsen:
"Kommer man end her [ved Bryllup] lidt over Knuden, som
man siger, og bliver drukken, saa at man ikke lader sin
Drukkenskab betage Sind fra sig, da kan det løbe hen, og Gud det
ikke tilregner dennem, som glæde sig besynderligen, at Gud haver
Brud og Brudgom sammenføjet"[5].

Om Formerne for denne "besynderlige" Glæde, kan vi bedst
danne os et Begreb ved at se, hvor Datiden satte
Grænsen
, og hvilken Straf den bestemte for at overskride
denne
. Vi vælger som Eksempel de selskabelige Regler fra
"Danske Kompagni", Københavns bedste Selskab, der kun stod
aabent for Adel og fornemme Borgere med Hustruer og Døtre,
medens Smaafolk var udelukkede. Aar 1582 foretoges her et
Gennemsyn af Lovene, som ændredes i Samklang med Tidens
Fremskridt. Ret betegnende bestod dog Forandringen væsentligst


[1] Samme Skrift Bl. 104 og 106.
[2] Luthers Werke (Irmischer) XI, Kirkenpostille.
S. 39.
[3] H. Tausens Postille, Vinterparten
(Wittenberg 1539). Bl. 103.
[4] P. Palladius: En Visitatz Bog, udg.
af Svend Grundtvig. S. 35 og 129-30.
[5] Niels Hemmingsen: Om Ecteskab
(Kbhvn 1572). S. 184.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free