Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over disse saa godt, det var muligt, kom jeg ind i et Værelse for
Enden, hvor jeg saa Hr. Christian Ulrik og Hr. Bjelke med
andre af deres Selskab ligeledes udstrakte paa Gulvet. Da jeg
imidlertid saa dem begravede i Søvn og Vin, trak jeg mig atter
tilbage, uden at nogen blev mig vaer"[1].
Unden disse Omstændigheder vil det forstaas, at Middagens
sidste Begivenheder, inden at Bordet efter en fem, seks Timers
Forløb blev hævet, ikke stod lige klart for alle Gæster. Det var
næppe en unødvendig Paamindelse i den oftere omtalte Anvisning
for gejstlige Køgemestre, at lade de opvartende søge at redde
fra Bordene, hvad der kunde reddes af Levninger af Desserten.
Og mere end een glad Sjæl har vistnok ladet sig narre og smilet
mildt til den nye Ret, de kom med, naar de sluttelig bragte Vand
til Haandtvæt. Dette bares først rundt i Kande med Fad til
de fornemste og sattes til andre i store Fade midt paa Bordet til
fælles Afbenyttelse. Paa saadant Tidspunkt var det blid Spas at
lede efter Boller i denne Suppe, og Fristelsen var stor til at
stænke Nabo og Genbo med Vand fra Fadet. Særdeles hensigtsmæssig
var da vistnok den lollandske Forholdsregel, sluttelig at
skjule al Forstyrrelsens Vederstyggelighed ved at strø et godt
Lag Grønt – i Mangel af andet vel Grankviste – over hele
Bordet[2].
Medens Rækken af røde Ansigter ved denne pludselige
Grønkur forvandledes til Mosroser i Plæne, slog Køgemesteren
vaklende til Lyd og takkede af. Først læste han Bordbøn og
takkede Gud. Saa takkede han alle Gæsterne og bad dem tage
til Takke. Derpaa takkede han dem, om de vilde komme i
Morgen igen og i Mellemtiden tage til Takke med Nattelejet, der var
saa godt, som det havde kunnet skaffes. Det var ingen lige Sag
at komme til Rette med alle disse Former for Tak. Og tør man
slutte fra de mange endnu bevarede Prøver fra omkring Aar 1600,
skulde just denne Tale gerne være baade lang og sirlig, stundom
med en særskilt Henvendelse til "Fruentimret"[3]. Sligt kunde
knibe at huske, hvor godt det end forud var indstuderet. Det er
da muligt et Eksempel paa, at en Stedfortræder pludseligt maatte
skaffes, naar det i en Præsts Dagbog hedder: "Forærede Jørgen
Amtsskriver mig en Rigsdaler, fordi jeg gjorde Taksigelsen efter
Maaltid"[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
