Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Englænder er en Kende mere behersket i sine Udtryk.
Om en Middag hos Christian den Fjerde 1632 bemærker han
overlegent, "Maden var den sletteste, jeg nogensinde har set",
samt at efter Skaaldrikningen "rejste den anden engelske
Udsending og jeg os fra Bordet for at gaa hen og" udføre en
mindre Forretning, "hvilket altid er tilladt ved dette Hof". Meget
om at gøre er det ham at faa slaaet fast, at han selv kunde
komme ned ad Trapperne og til Vogns uden Hjælp, medens
andre maatte bæres. Om Christian den Fjerde og dansk Skik
udtrykker han sig saaledes: "Kongen er jævnlig drukken, som
han nu var baade Lørdag og Søndag, og som han ligeledes var
om Mandagen. Man siger, at det her er Skik at være fuld tre
Dage i Rad"[1].
I franske Beretninger endelig ydes der enten de Danske
en vis formel Anerkendelse, eller der meddeles blot høfligt, men
forstaaeligt, at dansk Smag og Skik afveg fra den franske. En
fransk Gæst ved et adeligt Bryllup i København 1629 gengiver
sit samlede Indtryk saaledes:
"I de tre Dage, Brylluppet varede, drak man uafbrudt. Thi
der er altid en tyve, tredive Stykker, der holde Trop, medens
de, der er drukne, sover Rusen ud i en to til tre Timer og
derpaa begynder paa en frisk at drikke. Prinsen [Christian den
Fjerdes ældste Søn, Prins Christian] blev fem eller seks Gange
beruset, og Statholderen ligesaa; om Tirsdagen, da jeg saa ham,
var han drukken endnu"[2].
En fransk Gæst ved Prins Christians Bryllup 1634 siger:
"Maden var efter dansk Smag fortræffelig; os smagte den ikke".
Efter at Bordet var hævet og Dansen begyndt, "vedblev man
fremdeles at drikke paa hinandens Sundhed. En af de
fornemste, hvis Navn jeg ikke skal nævne, trængte sig i Hast gennem
Selskabet, men havde endnu ikke naaet Døren, da han maatte
give Drikken fra sig. Os uerfarne Franskmænd forekom dette
noget nyt og utiltalende. Men efter at vi i to Aar havde færdedes
blandt Nordens Folk, kom det os mindre fremmed for"[3].
En fransk Afskedsvisit endelig Aar 1637 hos Landets bedste
Mænd beskrives saaledes: "Da jeg den Dag, jeg afrejste, gik hen
for at tage Afsked med dem, fandt jeg straks i en stor Stue ti
eller tolv Legemer udstrakte paa Gulvet. Efter at være skreden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
