Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Brudedansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plads kan have givet Anledning til en ny Indsamling, er det
Skik, at enhver betaler for at danse med Bruden. Herom
hedder det fra vore Dage: "Medens Brudedansen foregik midt paa
Gulvet, hvor Gæsterne sluttede en stor Kreds, fandt i et Hjørne
en underlig Forestilling Sted. Ved et lille Bord havde nogle af de
regnekyndigste Gubber lejret sig. Paa Bordet stod Brændevin,
Øl og Tilbid. Enhver Person, der dansede med Bruden, gik efter
endt Dans hen til dette Bord og lagde nogle Penge paa en hertil
staaende Tallerken, hvorpaa han fik sin Dram. Man betalte efter
Raad og Lejlighed fra tre Daler ned til otte Skilling. Jeg mindes,
at der ved et Bryllup kom 900 Daler paa Tallerkenen. Jo større
Beløbet var, des hæderligere for Bruden. "Hun er saa tækkelig,
saa jeg betalte gerne", var et Udtryk, man ikke sjældent fik
høre. Saaledes var det Brug i mange Egne. Paa Kinnekulla
fulgte Bruden med hen til Tallerkenen, drak af Øllet og førte
Brændevinet til Læberne"[1].
Et stort Fremskridt var det i det 16de Aarhundrede, at
Dansen nu i Reglen blev holdt i lukket Rum, Storstue eller
Raadhussal. Thi tidligere, da man som oftest dansede under aaben
Himmel, altsaa hyppigt paa aaben Plads med Adgang for alle,
synes Brudens Pligt at have været udvidet til at skulle danse
med alle og enhver, der gav Møde. I det mindste hedder det
om saadanne aabne Dansepladser i England og Tyskland ved
det 16de Aarhundredes Midte: "Dèr man saa den arme Brud
holde Trit med enhver Danser og tør ikke sige Nej til nogen,
hvor skabet, fjollet, drukken, raa og uforskammet han
endogsaa er"[2].
Under denne Brudens skiftevise Dans med alle Gæsterne
forefaldt stundom det Optrin, der er besunget paa ethvert Sprog
og af vekslende Tidsaldre: Brudens Dans med den Bejler,
hvem hun i sit Hjerte havde givet Fortrinet, men Forældrene
havde afvist. Dette var deres Afskedsmøde. Intet Under da,
om Dansen fik et eget Præg af Varme og Inderlighed. Alt efter
de forskellige Folks og Tiders Væsen er dette Møde blevet
gengivet forskelligt, men de fælles Træk: Brudens Forsøg paa
at dølge sine Følelser, Bejlerens Ild og Dansens bratte
Afbrydelse. Svagest maaske i digterisk Værd, men stærk ved
Antallets Vægt turde den Mellemart af Afbrydelse være, som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
