Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Brudedansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iagttager fra Vestergötland i vore Dage giver Prøver paa i følgende
Udvalg af Tilraab fra Svigermoder og Brudgom: "Hold op nu!
– Hvad tar Du Dig til? Anders! – Du faar lade være at slide
hende helt op! – Lad det nu være godt! – Hører Du inte, hvad
jeg seger!" o. s. v.[1]
Et Spørgsmaal, der synes i det 16de Aarhundrede, ligesom
senere, at være blevet forskelligt besvaret, var, om Bruden
skulde danse Brudedansen iført alle sine Smykker.
At dette tog sig bedst ud, var der vel ingen Tvivl om. Men en tung
Fornøjelse maatte det være for Bruden at danse uafbrudt med
det Lag af Kæder, Halsbaand, Skuepenge og Smykker,
hvormed vi veed hun var overhængt. Og heller ikke ganske
morsomt maatte det være for Bruderedersken og alle dem, der havde
laant hende deres kostbare Familjesmykker, at se Guldroser og
Rubinhalsbaand, Kæder og Spange slaa mod hinanden paa
"Dolslaget" som Bringe-Stads paa en Ganger i Fart, hver Gang en
voldsom Danser tog paa Veje. Det var da en ganske fornuftig
Mellemvej, som Øvrigheden i Helsingør 1576 befalede
fremtidig fulgt dér i Byen: "Naar Maaltid er skeet og af Bordene
er gemt, da ledes Bruden ind i Brudekamret og aftages hende,
hvad Smykker hun kan miste, og saa følges paa Huset igen og
da slaas til Dans"[2].
Hos Landbefolkningen i Nørre- og Sønderjylland er samme
Spørgsmaal nu til Dags, vistnok efter Fortids Anvisning, løst paa
en anden, ogsaa ganske hensigtsmæssig Maade. Bruden danser
nemlig de første Omgange af Brudedansen, altsaa med
Hæders-gæsterne, iført al sin Stads. "Det er en stor Nydelse for Gæsterne
at høre det klingre i Brudesmykket". Men derpaa forføjer hun
og Brudgommen, Brudepigerne og ofte alle Kvinderne sig bort
for at skifte Klæder og saaledes spare paa det gode Tøj, naar
der rigtigt skal tages fat, thi "der er en grov Klæi-Slid ve de
Daansen"[3].
Et Smykke, som i det 16de Aarhundrede dog ikke maatte
aftages Bruden, i det mindste hos Adelen og den højere
Borgerstand, var Brudekronen, thi denne skulde spille en særlig
Rolle ved Brudedansens sidste Del.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
