- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
162

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Brudedansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Det lakked ad Tiden, man skulde den Brud
         Gelejde til Sengen med Spil og med Ljud,
                  Og sætte paa hende en Hue.
         Saa dansed man hende af Gjenternes Lav,
         Og Bruden sig dertil godvilligen gav,
                  Sprang efter af ganske Formue
[1].

Endnu Aar 1700 anvendtes disse Former ved fyrsteligt Bryllup.
Da Prinsesse Louise af Preussen i dette Aar havde Bryllup
med Arveprins Frederik af Hessen, aftoges Brudekronen først i
Sengen, hvor hun da sad med tilbundne Øjne og i Blinde søgte
at faa den sat paa Hovedet af en i den. lange Kæde, der dansede
omkring hende i Brudekamret; den, hvem hun ramte, vilde faa
Bryllup i samme Aar[2].

I den anden Gruppe af Fremgangsmaader danner Ægtesengen
ikke længer paa Oldtids Vis Midtpunktet, den udelades tværtimod
ganske, og det er tydeligt nok et middelalderligt Forbillede,
den klosterlige Indvielse, der her har foresvævet
Forestillingen. Sit klareste Udtryk i Nutiden har denne Form i Skaane,
hvor Brudgom og Brud først under Kys, Favntag og Dans tager
Afsked med hver enkelt ugift af sit Køn, hvilken Dans udføres
saa vildt, at Hatten og Brudekronen tilsidst falder af de tvende
og derpaa til Prøve sættes paa andres Hoved til Varsel om, hvem
der vil blive det næste Brudepar. Men derpaa slaar de gifte
Kvinder Kres om Bruden, der anbringes paa en Stol, og her af klipper
de saa hendes lange Haar og ifører hende den tætsluttende
Konehue, alt imens Koret synger en Sang, hvor Tungsind og Kaadhed,
Fortid og Nutid paa en mærkelig Maade er blandede. Først
vemodigt og langsomt:

         Icke blir den bruden flicka mere,
         Det hon warit, har nu slut.

Saa i kaad Efterligning med hurtig Takt:

         Icke vil hon ware flicka mere,
         Nei! hon har länge önskat slut.
         Tralla-ralla-ra[3], o. s. v.

Ingen kan tage fejl af, at her er et Sidestykke til Indvielsen
som Nonne
, det Skuespil, hvortil Nordens Befolkning et halvt
Aartusinde igennem, Slægt efter Slægt, havde været Vidne, naar


[1] Petter Dass’s Nordlands-Trompet samt Viser og Vers,
udg. af A. E. Eriksen (Kristiania 1873). S. 62.
[2] Bessers Schriften (Lpzg. 1711).
S. 365.
[3] Nicolovius: Folklifwet i Skytts
härad i Skåne (Lund 1847). S. 162-64. -- Om Haarets Afklipning
paa Bruden i det 16de Aarhundrede i Sverige se Olaus Magnus:
De gentibus Septentrionalibus Lib XIV, Cap. 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free