- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
163

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Brudedansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Klosterkirken en Jomfru tog Sløret, og under dæmpet Musik de
gamle Nonner inde bag Gitret først afklippede den nye Søsters
udslagne Haar, Møens Mærke, der ikke længer sømmede sig en
Kristi Brud.

Fælles for begge Grupper – den hedenske og den kirkelige,
hvis vi saa tør kalde dem – var en meget haandfast
Optræden af begge Køn
. De ugifte Mænd og Kvinder fejrede
først Brudgom og Brud, idet de løftede hver sin Stands
Mærkesmand og Mærkeskvinde op paa Skuldrene og bar dem om i
Triumf. Fin svensk Forfatter i det 17de Aarhundrede søger vel
at sige sine Landsmænd fri for denne Skik som usømmelig for
Brudens Vedkommende; men han opnaar egentlig kun at røbe,
at stundom gik man til den Yderlighed, at Ungersvende løftede
Bruden op og bar hende paa deres Skuldre[1]. Skikken, at
Bruden bares om af Kvinder, fulgtes i Skaane endnu i det 19de
Aarhundrede[2].

Brudgom og Brud, rettelig fejrede paa denne Vis, vakte
imidlertid de giftes Nidkærhed, da ogsaa de ansaa de to for deres.
Og frem stormede de riu mod hver sin Flok for at rive
Hædersbyttet til sig. At der mellem gifte og ugifte Mænd her ofte
vankede drøje Hug, fulgte af sig selv, og halvflaaet af begge Parter
kunde ofte Brudgommen først havne, hvor han fremtidigt skulde
høre hen. Men ogsaa Møer og Dannekvinder brugte sig, og ikke
just hver en Perlehue sad, som den skulde, mangt et Øre var
rødt, og mangen Kvindearm regnbuemærket, førend "Ungmor"
var vunden.

Men sligt var nu netop saa kortvilligt, og ingen kunde heraf
for Alvor tage Mistykke. Man fejler dog næppe, naar man
henfører de blodige Slagsmaal ved Bryllupper, hvorom der stadigt
berettes, særligt til denne Oprindelse. Selv om begge Parter slap
hinanden, naar Brudgom og Brud var vundne, kunde de enkelte
Modstandere, begge drukne, dog let bag efter faa Lyst til med
Kniv at afgøre, hvem der egentlig havde været den sejrende. En
Omvej, der i Reglen dog førte til samme Udfald, var først at
anstille en fredelig Styrkeprøve ved at tage Tag, drikke "til Pæls"
eller lignende. Fælles for alle disse Slagsmaal var, at det ansaas
for uhæderligt at lade dem komme til Øvrighedens Kundskab,
endsige kræve dens Indskriden mod den ene Part; Selskabet var


[1] Loccenii
Antiquitates Sveo-Goth, p. 291-92.
[2] H. P. Klinghammer: Minnen från Åren 1829-39
(Helsingborg 1841). S. 51.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free