Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det haver været af Arilds Tid,
Det bliver, mens Livet kan rinde,
At Elskov tvinger saa mangen en,
Baade Møer og høvisken Kvinde.
– Det dages op under Liden
[1].
snart i mere nedslagen Form som det meget yndede Vers, der
vandt Indpas som Indledning til de forskelligste Viser:
Herre Gud løse vel vor Angst
Og Sorgen af vort Bryst!
Ihvem som haver en lønlig Sorg,
Hans Hjerte det er vel tørst.
– Herre Gud løse vel vor Angst!
[2]
snart i vemodige Ord som:
Fluks bedre det er, ej være født,
End stedse i Sorgen leve,
Med Længsel daglig æde sit Brød
Og aldrig Lystighed prøve.
– Thi Lykken vender sig ofte om.
Gud dennem forlade, som Aarsag er,
At de ej sammen maa være,
Som have hinanden af Hjertet kær
Og elske i Tugt og Ære.
– Thi Lykken vender sig ofte om
[3].
At ikke blot Omkvæd, Indledning og Slutning var nye, men
at hele Visen var nydigtet, hørte ifølge Sagens Natur til
Sjældenhederne. Trods al sin spirende Trang var Tiden jo tillige
trofast og vedhængende ved det gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
