- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
172

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Alle kendte de Stedet, hver fra sin Sang. Saa man ikke ogsaa nu,
naar man skottede ud af Riddersalens aabnede Luger, Engen
derude, hvor den dampede i Sommernatten, og Taagen slørede sig
hen over Krattet! Alle vidste de om de hemmelighedsfulde
Væsener, der levede i slige Høje. Dunkle Sagn meldte om Fortids
Kampe mod Elverfolk (Fig. 28). Men tænk blot, Forsangeren eller
han, der havde lært ham Visen, han havde selv set dem!

         De dansed ud, de dansed ind
         Alt i den Elverfærd.
         Og sad jeg fattige Ungersvend
         Og støtted mig ved mit Sværd.

Ja, han havde endog hørt en af dem synge:

         Den Jomfru begyndte en Vise at kvæde.
         Fejrest over alle Kvinde,
         Den stride Strøm han stiltes derved.
         Som førre var vant at rinde.

         Striden Strøm han stiltes derved,
         Som førre var vant at rinde.
         De liden smaa Fiske i Floden gik,
         De legte med deres Finne.

         De liden smaa Fiske i Vandet var,
         De legte med deres Finne.
         De liden smaa Fugle i Skoven var,
         De bredte ud med deres Vinger.

Med aandeløs Spænding lyttede alle til, hvorledes Elverpigen
først havde lokket, saa truet, og alle priste de med ham hans Held:

         Havde Gud ikke gjort min Lykke saa god,
         At Hanen havde slaget sin Vinge,
         Vist havde jeg kommet i Bjerget ind
         Alt til den Elverkvinde.

Ikke en eneste fandt Slutningsverset mat:

         Det raader jeg hver dannis Svend,
         Som ride vil til Hove,
         Han ride ikke til Elverhøj
         Og lægge sig dèr at sove.
         – Siden jeg hende først saa[1].


[1] Samme Skrift II, 105-9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free