Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup / 171 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Kongen raader for Borgen
         Og saa for alle Land,
         For saa mangen rasker Helt
         Med draget Sværd i Haand.
         – Men Kongen raader for Borgen.

         Lad den Bonde raade for sit Bo,
         Den Hofmand for sin Hest.
         Kongen ud af Danmark
         Han raader for Borge og Fæst.
         – Men Kongen raader for Borgen
[1].


Fig. 28. Kamp mod Elverfolk.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Ved Viser af denne Art har vi dog en Maalestok for Indtrykket,
for saa vidt Stemningens Styrke maa have svaret til Vægten
af det Velfærd, der stod paa Spil. Langt vanskeligere falder det
os at forstaa, hvorledes en Vise alene ved sin Beskrivelses Magt
kan have revet alle hen. Grunden er, at vi bevidst eller ubevidst
skyder en Mellembestemmelse ind. Hvad enten vi læser eller
hører sungne de samme Ord som hin Tid, nyder vi dem som
Kunst. Men det var den Gang mere end Kunst, det var for de
fleste Tilhørere fuld Virkelighed, naar en Forsanger brugte
den usædvanlige Form at tale helt igennem om sig selv og istemte:

         Jeg lagde mit Hoved til Elverhøj.
         Mine Øjne de finge en Dvale.
         Der kom to Jomfruer gangende ud,
         De vilde gerne med mig tale.
         – Siden jeg hende først saa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>