- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
196

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Dans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opstilling, hvis Adel netop ytrede sig i den idelige Pasning, som den
krævede; saaledes var Dans ikke Bondetrin og Glædeshop, men
tilklippet Anstand, den Selvbeherskelsens skolede Ynde, der ifølge
Sagens Natur krævede bestandig Indøvelse og kun ret kunde
trives paa høje Steder.

Det var en rar Forklaring for alle de mange adelige og
borgerlige Ungkalve herhjemme, der stod rede til at bryde løs, naar
blot det var slaaet udenlandsk fast, paa hvilken Maade man nu
maatte have Lov til at være glad. Her var ikke andet for: hjem
fra Bymarken og i Skole med dem! Medens Fædre og Mødre
nu i deres Ansigts Sved søgte at kravle op, højere op, ad
Enevældens den nye Rangstige, lærte Børnene under modige Taarer
at danse ved dens Fod. For hvert et Puf af Dansemesteren, for
hvert et Rap af Violinbuen kom de et lille Hanefjed frem ad
Ærens Tornevej mod de to og tredive Danse, som var det mindste,
honnette Folks Børn maatte kunne.

Medens alle andre Folkeslag lystrede Parolen fra Frankrig,
var man fremdeles egenraadig i Polen. En dansk Rejsende
omkring Aar 1700 giver sin Forbavselse herover Luft med kun
halvdulgt Glæde over, at man hjemme i Danmark dog ikke er
som disse Toldere. Han beskriver Dansen ved adelige, polske
Bryllupper saaledes: "Naar Mandfolkene bliver drukne, river de
en galoppe Fruentimret fra Bordene at danse, vælter og
undertiden, naar de vorde ivrige og løbske i deres polske Danse, baade
Bordene og alt omkring, som passerer for Galanteri; og er ingen
saa gammel af Mandfolk og Fruentimmer, at de jo nok maa
danse"[1].
Det er tydeligt nok, at Forfatteren ikke har Anelse om,
at det for et halvt hundrede Aar tilbage var gaaet omtrent ligesaa
vildt til ved Adelens Dans i Danmark.

Den franske Indflydelse holdt sig saa temmelig eneherskende
i det øvrige Evropa indtil Slutningen af det 18de Aarhundrede.
Da, – omtrent samtidigt med den store franske Revolution –,
sprængtes Lænken, og medens det ulykkelige Polen opløstes
som Stat, trængte endnu engang den polske Dans
sejrrigt frem i Vestevropa. Denne Gang gik Bevægelsen ikke
norden om over Østersølandene, men sønden om gennem
Ungarn og Østrig. Og tilsat med disse Landes Særpræg
gennemførtes nu den gamle slaviske Tanke, at Dans er de to Køns


[1] Matth. Paulsen: Rejsedagbog med Chr.. Gyldenkrone
1694-98. Kall Mscrpt. Saml. no. 137, Fol.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free