Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den. Folk som Sprog maatte begynde forfra, kejtet lære
fremmede Trin til udenlandsk Musik.
Det vilde selvfølgelig være meningsløst at gøre den gamle
Polskdans eller overhovedet noget enkelt Udtryk for Datidens
Liv ansvarligt for alle de Ulykker, der ramte Danmark i det
17de Aarhundrede. Det var kun et lille Led med i de mange
Udslag af Ubændighed, der under Renæssancen bragte det danske
Folk til, som de øvrige, at rejse sig paa Bagbenene. Her som hist
krævedes der blodige Sporer og vældige Piskeslag for at bringe
Gangeren, som havde følt sin Kraft, tilbage til rolig
Fremadskriden. Men hin Dans egner sig godt til i det smaa at give
et Indtryk af Renæssancens Bevægelse i det store.
Ligesom denne var den nemlig en til Danmark udefra bragt
Paavirkning, der i et modtageligt Øjeblik vakte Folket til Bevidsthed
og paa sit enkelte Omraade paa engang æggede, øgede, men ogsaa
misbrugte Folkets Kraft. Thi der kan ikke være nogen Tvivl
om, at den ved sit Komme satte nyt Liv i den nordiske forhen
ofte tunge og træge Maade at bevæge sig paa. Idet den villigt gik
ind paa Folkevisens Tone, gød den, som vi har set, ny Kraft i
denne og hjalp idetmindste med til at fremkalde – ved ogsaa her
at hævde den enkeltes Frihed og Ret – et Sommerliv i Omkvæd,
tildigtede Vers og nye Sange, der betegner den lyriske
Folkevises højeste Blomstring.
Men næppe var henimod det 16de Aarhundredes Slutning den
polske Dans helt godkendt, førend den udartede og ved sin
Vildskab tilintetgjorde sit eget Værk. Den ikke blot tog Vejret fra og
fortrængte den gammeldags "Rej" og dens Aflæggere, men den
sled de altfor sendrægtige Omkvæd op og overdøvede helt de
gamle Folkeviser. En saa rasende Fordanser kunde ikke være
Forsanger tillige; Dans og Sang skiltes efterhaanden ganske ad,
thi til vild Dans passede kun vild Musik. Fra nu afblev
Folkesangen hjemløs ved Adelsfest.
Ogsaa paa et andet Omraade gentog denne Polskdansens
dobbelte Virkning sig og viste sig her maaske endnu mere
fremdrivende og endnu mere undergravende. Det var i
Omgangsforholdet mellem de to Køn. Hvilket Fremskridt i
Frihed betegnede det ikke, da Dansens evige Kæder begyndte at
opløses, og Parret fik Lov at bevæge sig selvstændigt og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
