- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
215

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle Ting har sin betimelig Tid"[1].
Det var uden Tvivl lignende
Salmer, hvortil der sigtedes, naar det om tyske Forhold hedder
i Midten af det 16de Aarhundrede: "Man synger hende til med
en kristelig Sang, hvorlunde hun skal forholde sig med
Brudgommen og sove hos ham"[2].

I Norden var der efter Reformationens Indførelse en ret livlig
Opvækst paa denne særlige Salmedigtnings Omraade. Noget
lignende var Tilfældet i Tyskland, hvorfra Paavirkningen udgik
[3].
Vi har allerede set Peder Palladius’ Forsøg paa her at skabe
noget nyt til Afløsning af det gamle. I Niels Hemmingsens Bog
om Ægteskab (1572) meddeles tre aandelige Viser, hvoraf den
første ligefrem angiver sig som "Brudesang". De to andre er
hver paa sin Vis en Slags Maria-Viser, om end meget smagløse.
Den ene, der kaldes "alle høviske Møers rette Hovedsmykke,
prydet med seks ædle Stene", viser, med Jomfru Maria, Rebekka,
Susanna, Rachel og flere som Eksempel, hvorledes en Kvinde
bør være. Den anden hedder "Kvinde-List, -Lov og Last, alleniste
udaf den hellige Bibel" og viser, hvorledes en Kvinde ikke bør
være, og hvad Manden derfor maa vogte sig for.

V. 15. Judith ved Bønner og sin dejlige Skik
         Holofernis Hoved i Sækken fik.
         – Ja Mandens Kunst og Raad er vel behænd,
         Nej, Kvindelist haver slet ingen End.

         Michol lod David ad Lønvindue ned,
         Lagde en Knub paa Sengen i hans Sted.
         – Ja Mandens Kunst og Raad er vel behænd,
         Nej, Kvindelist haver slet ingen End.

         Batseba toede sin hvide Ben,
         Førte David med sig i Synd og Meen (Fig. 38).
         – Ja Mandens Kunst og Raad er vel behænd,
         Nej, Kvindelist haver slet ingen End[4] o. s. v.

I en anden "Ægteskabs-Bog" forekommer en ny Anvisning
paa, "hvorledes man kan siunge Brud og Brudgom til Sengs".
Denne Vise gør paa en Nutids-Læser nærmest et pudsigt Indtryk
ved den kejtede Maade, hvorpaa der tumles med de evige
Omkvæd "i Tugt og Ære", "Gud dennem velsigne og formere":


[1] H. F. Hiorthøy: Beskr. over
Gulbransdalen (Kbhvn. 1785). I, S. 141.
[2] Seb. Franck: Weltbuch, Neue
Ausg. (Frankfurt 1567). Bl. 130.
[3] Blandt mange kan nævnes Thom. Birch: Ehespiegel
(Tübingen 1598). S. 191.
[4]
Niels Hemmingsson: Om Ecteskab (Kbhvn. 1572).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free