- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
224

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem til Væggen med et Søm, dermed at paaminde Brudenat
blive i Huset og se det til Gode"[1].

Maaske var det dunkle Erindringer om den jødiske Opfattelse
af Skoen som den pagtstiftende, eller maaske var det ad rent
figurlig Vej, at man naaede til i Skoen at se et Sindbillede
paa Jomfrueligheden
. Den første Tankegang synes endnu
svagt at kunne spores i Skikken, som den har holdt sig til vore
Dage i Hessen. Her søger de gifte Koner allerede under
Middagsbordet at faa trukket den højre Sko af Brudens Fod.
Lykkes dette, maa hun straks tage Sæde ved de giftes Bord og iføre
sig det hende af Brudgommen skænkede Par Sko[2]. I Norden
derimod ligesom i Nordtyskland var den mere haandgribelige
Forklaring raadende, og udtryktes lige saa haandgribeligt. Naar
Bruden blev afklædt, søgte Brudesvendene at tage Skoene af
hende. Ofte gjorde Brudepigerne Modstand, og en heftig Kamp
kunde da udspinde sig om Brudens Ære. Muligt har Brudens
mandlige Slægtninge stundom ogsaa taget Parti for hende, eller
maaske har Brudepigerne været mandhaftige nok til at kunne
klare sig. Vist er det, at i Norge var det endnu omkring Aar
1700 Skik i enkelte Egne, at Køgemesteren, naar han lyste Fred
over Brylluppet, fandt sig beføjet til udtrykkeligt at bemærke:
"Vi vil ikke vide af Rivning og Slidning om Brudeskoene".

Maatte Mandinderne end give tabt, var dog Sagen ikke
hermed helt afgjort. Endnu kunde det lykkes at sejre ved List, naar
de i Nattens Løb kunde enten faa snappet Bruden bort, eller,
hvad der betegnende nok jævnstilles hermed, faa useet
bortstjaalet Brudeskoene. Brudesvendene maatte derfor forvare Skoene
vel. At ogsaa dette kan have været haard Tjeneste, kunde muligt
fremgaa af, hvad der i det 18de Aarhundrede meddeles fra
Søndmøre: "Stjæles Skoene bort, eller og Bruden bortsnappes, anses
det for en stor Skam, som ofte har forvoldt Uvenskab og
Slagsmaal"[3].
Først naar Dagen brød frem, og Skoene fremdeles var
i Brudesvendenes Værge, maatte Slaget anses for tabt. Men hvis
Ære det egentlig havde drejet sig om, kunde da anses for
tvivlsomt, idet Brudepigerne nu maatte give deres Strømpebaand i
Løsepenge for Brudeskoene, det første Skridt til selv at blive
afklædte som Brud. Det var tydeligt nok Giftermaalets det evige


[1] Claus Pors: Leffnetz
Compasz (Kbhvn. 1613). Bl. C. -- Omtalt i Tyskland allerede af
And. Musculus: Wider der Eheteuffel (Frkf. a. d. O., 1556).
Bl. k2. Se ogsaa der wohl informirte Bräutigam
(Copenhagen 1729). S. 718.
[2] W. Sander:
Hechzeitsgebräuche aus Hessen (Wolf: Zeitschr. f. deutsche Mythol.
u. Sittenkunde, II, 78).
[3] H. Strøm: Beskr. o. Søndmør, I (Sorø 1762), S. 555, Anm.**).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free