- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
223

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hjemme. Og til Tegn herpaa drog han Skoen af ham og lagde den
op paa Sengehimlen, paa det at han maatte beholde Herskabet
og Regimentet"[1]

Ellers var det baade i Tyskland og i Norden særligt Brudens
Sko
, hvorom det drejede sig. Bestemte som de var til at afdrages
af uvedkommende og vises frem, gik de hurtigt over til at være
et blot Pragtstykke, der ikke egnede sig til Brug. I Tyskland
vrimlede det i det 16de Aarhundrede af Forordninger mod de
altfor kostbare Brudesko, "der for Tiden ikke er til Nytte, men
kun til Stads"[2].
Et ret pudsigt Indblik i herhen hørende Forhold
giver et Par Breve fra 1598, skrevne af en Brud i Nürnberg til
hendes Brudgom i Frankfurt. I det første hedder det ret
fortrøstningsfuldt: "Skoene, som jeg maa have til Aftrækning, vil jeg
med det første lade gøre paa det bedste, saa godt man kan her,
skøndt man her ikke bruger den Skik". Men i det næste er
Haabet Ude: "Jeg har ladet gøre Sko og har ladet Fru
Nützelin se dem, men hun siger, de duer slet ikke og er ogsaa
meget for store; de maa være ganske smaa, ellers vil man le mig
ud". I sin Nød sender hun da Brudgommen to Dukater og beder
ham lade en af sine Piger besørge dem. Saa følger en Anvisning
paa, hvorledes de skal være: "Ikke altfor kostbare, der behøves
hverken Vaaben eller Navn derpaa, men de maa da heller ikke
være for store eller lange"[3].
Ganske naturligt udviklede der sig
af slige Forhold baade i Norden og i Tyskland den Skik, at
Brudgommen forærede sin Brud dette Par Sko[4] (Fig. 40).

illustration placeholder

Fig. 40. Brudetøffel fra Dragør.
(Tidsskrift for Kunstindustri.)

Ud fra dette nogenlunde fælles straalede saa et Utal af Skikke
og uklare Tydninger. I Reglen var det Brudesvendene, der
paa Brudgommens Vegne, naar Bruden blev afklædt, [5]. I mange Egne var dermed deres Hverv
omme, idet Brudgommens Herredømme nu antoges sikret. I
Tyskland brugte man dog undertiden at sikre sig yderligere.
Herom hedder det i en dansk Læsebog fra 1613: "I Tyskland
har de sommesteds den Skik, at naar Bruden er sat i Senge til
Brudgommen, skal en ung Person tage hendes Tøfler af og slaa


[1] Luthers Tischreden no. 2206, Werke
(Irmischer), LXI, 208.
[2] Som Eksempel kan anføres: Ernewerte Policey
Ordnung der Statt Francfort, 1597, S. 23, hvor det forbydes, at
de maa have mere Værd end en Gylden.
[3] G. Freytag: Bilder aus
der deutschen Vergangenheit, 2 Aufl. 1, 295.
[4] Se f. Eks.:
Der Stadt Ancklamp Hochzeit etc. Ordnung, 1670, Bl. C. 2. --
Der wohl informirte Bräutigam (Copenhagen 1729). S. 696, o. s. v.

[5] drog
Skoen af hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free