Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allervanskeligste Punkt, paa een Gang en nødvendig
Forudsætning og dog næsten ikke mulrg at fremkalde hos ofte
halvdrukne Gæster og midt under de utallige Løjer, der gik baade før
og efter. Thi der hørte en ganske egen Form for barnlig
Lydighed og Usammenhæng i Tankegang til, for i det ene Øjeblik
under skraldende Latter at slaas om en Sko, "werpe" en afklædt
Brud i Seng eller klaske paa en nøgen Brudgom, der med høj
Hat paa sprang til Vejrs efter en Himmelseng – og saa i næste
Øjeblik, naar han sad deroppe med Hatten, andægtigt græde
over, at den under Salmesang ombyttedes med en Nathue,
medens Præsten velsignede Parret til at vorde mangfoldige.
Vanskeligt havde det været i Katolicismens Dage, men endnu
værre blev det efter Reformationen. Man havde nemlig, hvor
varsomt man end ændrede den gamle Skik, tillige, som vi siden
nærmere skal se, vakt Bevidstheden paa dette Punkt og
samtidigt rokket ved selve Grundpillerne for den gammeldags
Andagt. Thi det havde i sin Tid kunnet stemme et let bevægeligt
Sind, naar der midt under alskens tvetydige Løjer med eet lød
Toner som fra en højere Verden, Lovsang til Jomfru Maria,
Guds rene Brud. Sligt brød igennem som et Solblink, lysdøbte
en kortvarig Trang til at forsage alt, mæt at døje Sult, og
omsluttede en føje Stund Brud og Brudgom og kaade Gæster som i en
renere Favn. Det er denne pludselige Kirkestemning, vel kendt
af alle i Katolicismens Dage, der er gengivet – om end, som
Emnet krævede det i forstærket Form – i en middelalderlig
Vise "det tvungne Samtykke". Jomfruen havde ønsket at vie sit
Liv til Guds Moders Ære, men Ridderen vandt hende ved Hjælp
af Runer, og deres Bryllup stod. Dette beskrives paa den
sædvanlige Maade:
Fulgte de den stolte Jomfru,
Fulgte hende til Brudeseng.
Det var rigen Ridder,
Han tøved heller ikke længe;
derpaa hedder det halvt i staaende Udtryk og halvt usædvanligt:
De løfted hende udi Brudeseng,
Tog af hende Guldkronen rød.
Hun bad saa inderlig Jesus,
Hun maatte en Jomfru dø;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
