Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansen, drikke hverandre til med et Ærinde af en Vise, som vi
altsammen maa, dersom vi ellers kunne fare vel dermed"
[1].
Men Drikken kunde ogsaa opflamme de krigerske Tilbøjeligheder.
Kampen mellem gifte og ugifte om Brud og Brudgom
gav selv Anvisning paa Voldsomheder, og forresten behøvedes
der ikke andet end en Fod fremstrakt for at spænde Ben for de
dansende, et daarligt sigtet Bæger, et udfordrende Ord eller en
blot og bar Misforstaaelse for straks at vække Kiv. Da alle
Mænd var bevæbnede, førte saadant i de fleste Tilfælde til Kamp
med Kniv eller Kaarde, til Blodsudgydelse og, naar Uheld
skulde være, til Drab.
Af hele denne Brylluppets Sværdside faar man et overvældende
Indtryk gennem Tidens egne Beretninger. Ikke fordi sligt
fremhæves, tværtimod, det skjules saa vidt muligt og glattes over,
men træder desuagtet frem. Det var ren Børneleg, naar f. Eks.
Per Guldsmed slog Jakob Krogmager paa Munden[2], en anden
dunkede en Ven i Ansigtet med et "Pas-Glas"[3] eller den og den
kom til "Haardrag". Det begyndte først at vække mere
Interesse, naar Knivene kom frem, og der altsaa kunde blive Fare
baade for den tabende og, bagefter i det mindste overfor
Øvrigheden, for den sejrende. Hvor hyppigt det endte med Drab, giver
Lensregnskaberne et Vidnesbyrd om. Iblandt Lensmændenes
Indtægter af "Sagefald" danner nemlig Fredkøb for Drab en
staaende Post; regnes blot en tre til fire af disse om Aaret for
hvert Len, vil Tallet løbe betydeligt op hele Landet over; og den
langt overvejende Del af disse Drab foregik netop ved
selskabelige Sammenkomster, især Bryllupper.
Betegnende er den undskyldende Tone, hvori Saadanne Drab
omtales endogsaa af Øvrigheden. Som Eksempel blandt de mange
kan anføres følgende Udtalelse i Helsingørs Tingbog af 1581:
"Hans Jonsen blev ihjelstungen paa Svalen udenfor
Raadhus-døren i et Bryllups-Værtskab her i Helsingør, og desværre Peder
Hansen, Hr. Hans Andersens Søn, den Tid Præst i Tikøb i
Kronborg Len og nu boende i Asmindtorp i Skaane, kom for
Skade og bedrev det og, straks Skaden var gjort, undkom i sin
Behold"[4]. Det var kun, naar man havde knap Tid eller meget
Stof, at man glemte de gængse Undskyldningsformer, som i
følgende Dagbogs-Optegnelse fra Bergen 1571: "Per Jonsen vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
