Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som dèr var fød, hvis Fader havde ihjelslaget tre Præster, og
naar denne var drukken bad han Gud, at han ikke maatte dø,
førend han og havde slaget saa mange Præster ihjel". Ret
oplysende med Hensyn til, hvad ovenfor bemærkedes om
Lensindtægter af "Sagefald", tilføjer Forfatteren: "Der bor rige Folk
i det Len, og de maatte vel være saa rige, som de begærede,
dersom de med deres svare, umaadelige Drik og Gæstebud og,
som de gerne medfølger: store Brødepenninge for Hug, Slag,
Mord og Manddrab, Hor og andre Synder, det selver ikke
forspildte"[1].
At det ikke gik bedre til andetsteds selv under mere forfinede
Forhold, kan ses af følgende Beskrivelse af "den kurprinselige
Sekretær, Hans Georg Beyers Bryllup" i Dresden 1656. Da
Gæsterne her havde spist og drukket, hedder det kort og godt:
"pryglede de løs paa hinanden indbyrdes"
2 Ja wenn ich solcte die Wahrheit sagen,
Sie thatten sich mit einander schlagen.
Arch. f. Sächs. Geschichte IX, 195. . Endnu langt ned i
det 18de Aarhundrede holdt de gammeldags Skikke sig
uforandrede hos Landbefolkningen i Danmark. Herom meddeles
f. Eks. fra Jylland: "Det var ikke sjældent, at Slagsmaal fandt
Sted ved Bryllup, Begravelse og i andre Selskaber. Slig Uskik
ansaas hverken for Synd eller Skam. Vore Forældre har fortalt
os, at naar man ved et Bryllup ikke havde brugt Slagsmaal, saa
duede Brylluppet intet. Paa Nørreklit tilsatte en Mand fra
Sønderby Livet i Slagsmaal ved et Bryllup. Mærkeligt var det,
at slige Afskyeligheder næsten aldrig foranledigede Søgsmaal"
[2].
Mellem alle disse blodige Kampe gør det formeligt godt at
møde Oaser, hvor Spøgen, grovkornet som altid, dog ikke
udartede til livsfarlig Brug af Vaaben. Som et af de mest
iøjnefaldende Eksempler kan nævnes det store Bryllup, som Frederik
den Anden i Januar 1574 gjorde paa Københavns Slot for sin
øverste Sekretær, Hans Skovgaard, hvem han samtidigt hædrede
ved at optage i Rigsraadet og forlene med Helsingborg. Til
Brylluppet var blandt andre indbudt Professorerne ved Københavns
Universitet, som mødte i deres lange, gejstlige Festdragt. Der
herskede imidlertid en gammel Skinsyge mellem den lærde Stand
og dem, der var ansatte ved Hoffet. Øgenavnene til de lærde var:
"Peder Sardug" og "Hale-Peter"; til Hoffolkene "Lars
Kiltekniv". Og de fleste af de Gæster, der hin Dag samledes paa
Slottet, havde vel som unge Mennesker været med til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
