- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
267

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Københavns Gader og Gyder i det mindste i Skumringen at sende sligt
et mundtligt Kastevaaben efter en Modpart. Nu var begge Parter
imidlertid blevne ældre, og man tør derfor vistnok gaa ud fra,
at det først var efter Bordet, at de gamle Minder opfriskedes.
Faa dette Sted var dog Hofsinderne afgjort i Overtal, thi enhver
var her til at lide paa lige ned til den mindste Stalddreng, medens
Professorerne savnede deres Studenter. Det saa derfor farligt
nok ud, da "Kilteknivenes" unge Mandskab drog deres Vaaben.
Det kom dog ikke til Blodsudgydelse. De nøjedes med den
maadeholdne Hævn at kiltre de lærde op bagpaa, skære
Bagparten af disses Kapper, hvad enten de nu var af "Sardug" eller
Klæde, og saaledes tage Halen af Peter. Hermed var uden
Tvivl de lærdes Deltagelse i Aftenfesten til Ende. Godt var det,
at det var den mørkeste Tid paa Aaret, saa at de kunde slippe
nogenlunde usete hjem til Kannikestræde. Thi mere end
harmeligt vilde det dog have været at blive bagtalt i denne Tilstand,
maaske endog raabt "Lars Kiltekniv" efter af de omstrejfende
Studenter, der en Aften som denne, hvor de manglede Tilsyn,
naturligvis var paa Spil[1].

*



Naar Mørket var faldet paa, øgedes iøvrigt, i det mindste i
Byerne, Antallet af støjende Bryllupsgæster
. Strengt
taget budne var de nysankomne ikke. Paa den anden Side
udgjorde de et nødvendigt Tilbehør, der ikke kunde udelukkes.
Det var Lygtemændene eller "Lygtedrengene", som de gerne
kaldtes, der kom for at lyse deres Herrer hjem.

Den Bande, hvormed Gaardens Befolkning herved forøgedes,
var langtfra en Vinding. Alle havde de Lyst til at knibe noget
godt fra Køkkenet og mødte derfor saa tidligt som muligt for at
se deres Snit. Paa deres Husbonds Vegne mente de at burde
optræde fordringsfuldt, hvorved der faldt en Genglans paa dem
selv. Og med tidligere Erfaringer for Øje, hvor den Ridder, de
skulde følge hjem, ikke altid havde vist sig i vaabenklar Stand,
mødte de som en Art Væbnere, med tændt Lygte ganske vist i
den ene Haand, men med Spyd i den anden, Kaarde ved Siden
og Kniv i Bæltet.


[1] Conr. Aslac: Om den reformerede
Religion (Kbhvn. 1622). 4to. Tidstavlen 1574. -- H. Rørdam:
Kjøbenhavns Universitets Hist. III, 105.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free