- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
270

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden ofte underlig blandede. Lad os som Eksempel blandt mange
vælge Helle Olsens Bryllup i Helsingør 1578, hvor Jakob
Krogemager og Hustru Karine var til Gæst. Søndag Aften blev Jakob
drukken, gik hjem, klædte sig af og gik til Sengs, hvorimod hans
Hustru blev tilbage og dansede. Da Jakob havde ligget noget og
tænkt herover, ærgrede han sig, stod atter op og løb nøgen over
Gaden for at kalde sin Hustru hjem. I Bryllupsgaarden havde
man imidlertid – vel af Hensyn til den støjende, nysgerrige
Mængde udenfor – lukket Skodderne for Vinduerne ud til
Gaden. Jakob var dog ikke raadvild. Han kravlede op paa
Skodderne, slog en Rude ind og laa nu og kiggede ind efter, hvem
hans Hustru dansede med, alt imens han i stærkt malende
Udtryk beskyldte disse for at forholde ham hans Hustru.

Da dette ikke hjalp, kravlede han ned igen, slog paa Døren,
"buldrede og lod meget ilde, truede og undsagde sin Hustru".
Her var ikke andet for, Karine maatte hjem. Da hun imidlertid
frygtede for sin Mandlilles Undervisning, bad hun Byfogden følge
sig og tale Manden til Rette. Klaus Byfoged fulgte ridderligt med,
og da de var komne til hendes Hjem, "bad han Jakob være
tilfreds, efterdi hans Hustru var hos ærlige Folk". Ægtemanden
blev dog ved at true hende, og Klaus bad ham endda med det
bedste at "være tilfreds"; men der det intet hjalp, skiftede
Byfogden Tonart og erklærede, "at hvis Jakob ikke vilde lade sig
sige, efterdi ikke anden Brøde var", skulde han faa andet at
tænke paa.

Denne Trusel opflammede Jakob, der nu vendte sig mod selve
Byfogden og sagde, "at han ikke kendte Klaus god for en ..."
Ordet er udeladt, men har næppe betegnet noget værdifuldt.
Under denne Samtale blev Karine imidlertid saa forfærdet, at
hun med eet flygtede bort, ned gennem Byfogdens Gaard for at
drukne sig i Stranden. Dette var det mest spændende Øjeblik,
men Byfogden Klaus var Forholdene voksen: Et Par Mand ned
for at hindre hende i at drukne sig! et Par Mand fat i Jakob, der
bestandig brugte Mund, og afsted med ham til Raadhuskælderen!
Haardt gik det ud over den nidkære Ægtemand. Had sad ugevis
i Kælderen, medens Folk forgæves gik i Forbøn for ham hos
Øvrigheden. Det viste sig til hans Uheld, at ikke blot Byfogden,
men ogsaa Sognepræsten var ham gram og forlangte, at han ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free