- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
271

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

burde slippe saa let, da han baade var ond mod sin Kone og
desuden talte ilde om sin Sogneherre. Faa dette Punkt forvirres
imidlertid den senere Betragters Blik. Som saa ofte ved
Virkeligheds Forhold griber flere Traade forstyrrende ind. Idet man
undres over den haarde Medfart, som denne Mandlille maatte
lide, der jo dog egentlig kun havde staaet paa sin Ret, glæder
man sig ved i forbigaaende at høre om hans Hustru Karines
Godhed, idet hun hemmelig fik listet en Pot varm Vin ned i

Kælderen til ham. Men man fortumles ganske ved at oplyses om,
at Præstens Hustru en skønne Dag hentede den fangne Jakob
ud af Kælderen "og tog ham med sig ind til Sanders" en halv
Dags Tid, hvorefter "han gik i Kælderen igen". Hvor var sligt
muligt? Bysvendene, der havde set igennem Fingre hermed,
sattes under Anklage af Byfogden. Men hvad stak der under?
Var Præstens Hustru maaske Jakob venligt sindet, Byfogden
Karine, eller denne begge Øvrighedspersonerne? Sagens Udfald
forklarer intet: Jakob Krogemager slap først ud efter at have
stillet Borgen for, at han ikke mere vilde slaa sin Hustru og leve
ilde med hende, eller tale ilde om Præsten Hr. Rasmus. "Synder
han mere, da at sættes i Kælderen, og hans Borgen at svare til
hans Gerning"[1].

Der ligger tydeligt nok en Taage over Forholdene, saa at vi
ikke ret kan se det, der har udgjort Sagens Kerne og sikkert
interesseret Samtiden mest. Kun eet Billede staar klart for os,
det, der forekom Datiden ligegyldigt, og som kun tilfældigt er
blevet bevaret: Den nøgne Ægtemand paa Skodderne, der, hørt
af Stimlen baade ude og inde, talte Pligtens Ord til sin ulydige
Halvdel.

*



Udsigten til, at Naboskabet eller hele Byen kunde komme til
Ro, voksede, naar Gæsterne – paa Gensyn i Morgen –
endelig brød op. Med en Lygtedreng som Sankthansorm foran
hver vaklende Husfader bugtede de sig i Smaahobe ned ad de
stillere Gader.

Der var dog langt frem endnu. Nattevindens friske Pust fik
ikke blot Lygterne til at blusse op, men vakte nyt Liv og Trang



[1] Danske Samlinger, 2den Række, VI, 336-39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free