- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
272

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Bedrift i de omtaagede Sind, Havde Hustruen før ved Dansen
været den ivrigste, saa traadte nu Husbonden ubetinget i
Forgrunden, naar han højrøstet indlod sig med alle eller truende
svang sin "Degen" i Luften.

Ordenens Haandhævere, Vægtere, Bysvende og hvad de hed,
viste sig sjældent ved en Lejlighed som denne. De saavel som
Stadens Øvrighed var jo i Reglen selv med blandt de
hjemdragende Bryllupsgæster. Herved fik disse natlige Optrin et eget
Liv. Stadigt tilbagevendende, næsten naturnødv.endige som de
var, bidrog de i ikke ringe Grad til at give Datidens
Købstads-Forhold deres ejendommelige Præg.

Der var kun liden Forskel paa, om man havde været med til
Bryllup og befandt sig ude paa Gaden, eller man ikke havde
været med og laa fredeligt inde i sin Seng. Thi naar Toget, ofte
med Bryllupsmusiken i Spidsen, kom hujende og støjende ned
ad Gaden, brydende paa eller instinktmæssigt undgaaende de
Strømhvirvler, der dannedes, hvor en enkelt stod stille og
huggede om sig i Blinde, saa maatte alle op og hen til Vinduet for
at høre, om der var Brand eller "Uførm". Tøvede nogen med
saaledes at vise Optoget tilbørlig Respekt, saa var enhver jo godt
kendt, og man blev staaende udenfor hans Dør og raabte ham
frem eller gik ind til ham. Et ret godt Eksempel afgiver et
Bryllup i København den 13de December 1618. Professor i Hebraisk,
Magister Herman, synes slet ikke at have været med ved dette
Bryllup, men forholdt sig roligt hjemme. Ikke desmindre fik han
først Besøg af Professor Juris Claus Plum. Denne havde været
livlig Deltager og "henad Aften i Bryllupsgaarden været meget
urolig med Glas at slaa sønder, item med Hvislen og Fløjten".
Han var vistnok gaaet lidt før de andre og havde i hvert Fald
paa Vejen moret sig med "at overfalde og slaa nogle af
Borgerskabet og været efter nogle med en dragen Kniv".

Hans fredelige Samtale med en Kollega blev dog kun af kort
Varighed. Sværmen kom snart efter ned ad Gaden:
"Borgemester Michael Wibe, Raadmand Thomas Lorich, Peder
Kniphoff med flere Mænd og Kvinder". Enten de nu ogsaa har faaet
Lyst til at tale med den hebraiske Professor, eller de har opdaget
Professor Plum derinde, vist er det, de standsede udenfor Døren
og gjorde "stor Uførm". Efter Michael Wibes senere, mildere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free