Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dristigste Svends Øjne, noget ubestemt, ærefrygtsindgydende, i
Slægt med Kirke-Indtryk fra Mariabilledet paa Alteret. Ædru
forstod han, at en Abbedisse i Slægten ikke var til at kimse ad,
og at selv den sandsynligste Arv efter en barnløs Faster ved en
utidig Spøg kunde springe ham forbi som Gave til Kirken. Alle
disse Indtryk maatte bringe endog den hedeste Stemning af Kog.
Det altfor ubundne Hankøn var i bestemt Mindretal overfor
Intetkøn og Hunkøn.
Anderledes efter Lutherdommens Indførelse. Den
gejstlige Stand havde tabt sin gyldne Glans. Den tálte ikke længer
Rigsraader og Stormænd, der kunde beherske et helt Selskabs
Tone, men kun uslebne Smaakaarsfolk, som var glade til ved at
maatte le ad en drukken Adelsmands Spas og kunne redde en
Skinke og et Par Daler fra Festen til Reden derhjemme. Ogsaa
Kvinderne havde tabt deres fordums Betydning. Der laa intet
ubestemt Skær af Maria-Renhed over dem. Nu da de gode
Gerningers Dyrkning var afløst af Kristenavl, synede Kvinderne
kun som en Samling Tillægs-Hunner af forskellig Alder.
Fortidens himmelske Duft og brogede Glans over Selskabet var
omme; der stod som en lummer Rugevarme derfra. Fordum
spraglet Blomsterflor, nu altfor frisk Hø i Stak, der brændte
sammen.
Det varede nogen Tid, førend disse nye Forhold ret fik Lov
at virke. Et Par Slægtled endnu holdt Minderne sig nogenlunde
om den gamle Grænse for Sømmelighed, der ikke burde
overskrides. Men det var kun tomme Former, der var tilbage, den
egentlige Modstands-Evne var brudt. Det viste sig, hver Gang
noget nyt opstod. For Gejstlighedens Vedkommende ytrede
Forskellen mellem før og nu sig i, at den ikke længer ved festlige
Lejligheder sad jævnsides med sin verdslige Slægtning, Adelen,
og lod, naar man trængte til Latter, en Hofnar, en Dværg eller
en lejet Gøgler forlyste begge Parter. Nu, da Adelen sad ene i
Højsædet, forlangte denne som ny Form for Lystighed, at
Gejstligheden skulde være Narren, Dværgen, Gøgleren.
Forgæves svaredes der nej. Ved Brylluppet paa Københavns
Slot 1574 morede, som vi tidligere har omtalt, Adelen sig med
at klippe Bagparten af Summus Teologus og de andre lærde
Teologer[1].
Det var ikke blot ved et Bryllup hos Fru Ingeborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
