Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskedent maa det nu ofte tilstaa, at hele Herligheden kan udtrykkes i
Nøglen til en Bordskuffe med Husholdningspenge for en Uge og
i en tyndlagen Regnskabsbog. Men just i denne store Forenkling
ligger Beviset for de mærkelige Fremskridt, der er sket i
Mellemtiden.
Thi ikke for intet ansaas den Gang Regnebrædtet for et
Sindbilled paa Husbondens vanskeligste Kunst. Den, der nu i sin
Regnskabsbog – maaske nemt afstreget med røde Streger for
Enere, Tiere og Hundreder – i en Haandevending tæller mange
Poster sammen, aner ikke sin Forgængers Kval i det 16de
Aarhundrede. Og mindst af alt skønner man paa den Nytte, man
har af det lille flygtige 0, som mangen knap gider skrive bagved,
naar Udgiften lige er 1 Krone. Og dog ligger hele
Hemmeligheden i Nutidens Regnefærdighed i det simple Fif: at skrive og
regne kun med Tallene l-9 og forresten lade et bagved skrevet
0 give disse Tal Rang lige fra 10 til Millioner.
I det 16de Aarhundrede skrev man i Norden endnu
med latinske Tal, altsaa ikke med de nu brugelige, de saakaldte arabiske.
Tallet 148 f. Eks. skreves CXXXXVIII. Skulde herfra trækkes
f. Eks. 79: LXXIX, hjalp det ikke at skrive disse Tal under
hinanden, thi Sifrenes Stilling og Værdi svarede ikke til hinanden.
End ikke deres Antal kunde man stole paa. Trak man f. Eks. 2
fra 10 (II fra X), blev der VIII til Rest. Rent sindsforvirrende
var det at skulle "gange" med disse stridige Tingester. LXXIX
gange XCVII var en Opgave, der nok kunde gøre et almindeligt
Menneske skørhovedet.
Hertil kom at Mønt, Maal og Vægt hyppigt afveg indbyrdes i
de forskellige Landsdele og altid tvang til at regne med Brøker,
da kun Tallene gik til 100, men Daler, Alen og Pund altid
stoppede ved 96. Som sidste Vanskelighed endelig virkede Manglen
paa gangbar Mønt. Seddelpenge kendtes ikke. Kun faa Mønter
var i Omløb. Og stod man endelig med en Daler i Haanden, var
det vanskeligt at faa den vekslet.
De hertil svarende Forhold maatte blive af en egen Art. Selv
den flinkeste Husmoder, der havde Tal paa alt, hvad hun ejede,
og vidste paa Fingrene, hvor meget der hvert Sted skulde være,
havde disse Tal i Hovedet, eller maaske tillige gengivne med
underlige Tegn og Mærker paa Kælderloft, Tøndebund og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
