Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformatorer, Folkemening, Literatur tog Parti for
Mændene imod Hustruerne. Intet Under at disse ogsaa i
Virkeligheden hyppigt trak det korteste Straa. En Mængde
Tilfælde af denne Art findes omtalte. Ofte maatte Øvrigheden skride
ind, endog mod Præster, for at sikre deres Hustruer mod at
blive trukne i Haaret, slagne, kastede ud af Sengen, undsagte og
lemlæstede af deres Mænd. Et Par Præster paa Lolland maatte
afsættes for Grusomhed mod deres Hustruer[1]. Præsten Hr.
Christoffer blev 1579 landsforvist for at have været Aarsag til sin
første Hustrus Død[2].
Følgende Forsikring, afgiven 1583 af en
Ægtemand i Randers til Borgmester og Raad[3], viser, hvorledes
Hustruen ansaas for undergiven en Straffemyndighed, der, selv
om den misbrugtes, ikke bortfaldt, men kun gik over til andre.
Ægtemanden, en Borger i Randers, forpligter sig til ikke som
tilforn at handle tyranneligen eller ubilligen med sin kære Hustru,
Dorthe Andersdatter. Skulde der dog af Djævelens Indskydelse
opstaa Uenighed mellem Ægtefolkene, og hendes Brøst deri
befindes, lover han ikke selv at ville straffe hende, men at ville
overlade dette til sin Svoger, Peder Lassen, og hendes øvrige
Slægt. Forgriber han sig igen paa hende, skal han hver Gang
have forbrudt 100 Daler til Kongen og Randers By.
Man vilde dog meget fejle, hvis man af alt dette sluttede, at
Datidens Kvinder var en Samling forkuede Stakler. De var
hærdede i Forhold til Klimaet. Den, der fra spæd af havde
døjet Knubs i Familjesengen og kun bjerget Livet ved at bakse
sig klar, den, som fra ung af havde maattet tage fat med, hver
Gang der var noget i Huset der skulde udføres, og endelig som
Hustru havde ført hele Styret i de Timer paa Dagen, hvor
Manden var drukken, lignede kun lidet en sart Mimose. Ofte var
Hustruen den mandhaftigste af Parterne. Da i Juni 1585 Christen
Riber i Helsingør med draget Værge udfordrede Hans
Kjøbenhavn til Tvekamp, turde denne kun slaa med Sten paa Afstand,
men hans Hustru fór frem med en Skovl og slog løs paa Christen
Riber, endog efter at han havde af hugget hendes ene Haand[4],
Selv mellem Præstefolk, hvor Manden var kaldet til af Skriften
at foreholde Lydighedspligten, kunde det da hænde, naar det gik
fra "Loven og Recessen til Haandfæstningen", at det var ham,
der maatte vige. Blot et Par Eksempler paa slagfærdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
