- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
265

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjort noget, hvorfor de fortjente Straf, piske dem igennem med
Ris. Særligt paa Langfredag var Slagene talrige og ubønhørlige til
Amindelse om Frelserens Lidelser paa denne Dag[1].
Hvilken Forskel fra fordum! Naar i Middelalderen Selvpinsler var
blevne anvendte, havde der selv derover hvilet et lysnende Skær.
Hvert Slag var en Fortjeneste, hver Smerte godskreves hist,
hvor der holdtes Bog over Menneskets gode Gerninger. Men over
disse Slag af luthersk Fædrehaand rugede kun skummel Gru.
De var en rent forsvindende Afbetaling paa den uendelige Skyld,
hvori enhver stod i Følge Adams Fallitbo. Naar den lille Synder
med forgrædte Øjne, knappende sine Hoser, atter kom ud, var
der intet Martyr-forklaret over ham. Kun Trykket af det rædselsfulde,
uforklarlige, denne usynlige, sorte Klo, der kunde pludselig
slaa ned og drage en til Ansvar for Gud-véd-hvad. Hans eneste
Trøst, naar Øjnene tørredes, var, at naar han engang fik Børn,
skulde det ikke gaa dem bedre
.

En Slags Lidelsesfæller havde Børnene dog i Tyendet. Ogsaa
dette blev, og tildels af samme Grunde som Børnene, oftere
behandlet med Slag. Paa en naturlig Maade afsluttedes herved den
haandrappe Fremgangsmaade, der var Familjelivet
egen
: mellem Mand og Hustru, i Forening mod Børn, Husbond
mod mandligt, Madmoder mod kvindeligt Tyende. Naturligvis
gjaldt ogsaa her, ligesom imellem Mand og Hustru, ophøjede
Regler svarende til "med Hug og Slag at rette sin Hustru bruger
ingen viis Mand". Egentlig burde Hustruen slet ikke befatte sig
med at tugte Tyendet. Derfor siger ogsaa i Tobiæ Komedie
Moderen til sin gifte Datter, da de skilles:

         "Lær dit Folk Gud at tjene,
         Som det tilhør Piger og Svende!
         Ville de Dig dog inte frygte,
         Lad din Bonde dem selv tugte"[2]!

Men denne Fremgangsmaade blev i Længden vel besværlig.
Ligesaa lidt som der i Dronningens Jomfrukammer ventedes med en
"Vinge", til Kongen kunde give den, ligesaa lidt lod en almindelig
Husmoder Retsplejen i Køkken og Stegers gaa i staa. Og der
kunde vel trænges til fast Regimente, thi den samme Klage, der,
saa langt historisk Viden rækker, har lydt fra hvert Slægtled, lød


[1]
E. Pontoppidan: Kirchen-Historie des Reichs Dannemarck. III 703.
[2]
Tobiæ Komedie, udg. af S. Birket-Smith. S. 82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:33:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/12/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free