 
Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
 - 1. Troen paa Mørkets Magter ældst. Tidsregning et afgørende Fremskridt. Den ældste Uge "Fingerugen". Troen paa Himmellegemerne. Solens og Maanens forskellige Virkning i Nord og Syd. Striben fra Nilen til Ganges særligt frugtbar paa Religioner
 
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l
BESTANDDELENES TILBLIVEN
Af de to Modsætninger, Lys og Mørke, maa Mørket have udøvet den 
tidligste og stærkeste Virkning paa Menneskesindet. Det gentager 
sig den Dag i Dag. Medens Dagslyset forekommer hvert Barn naturligt, 
noget, hvorfor det ikke gør sig Rede, fyldes det fra et vist tidligt 
Øjeblik med Rædsel for Mørket, dette sorte, forfærdelige, der 
omklamrer det, og hvori det frygter for at blive borte. Ser vi hen 
til Nutidens laveste Naturfolk, da viser det samme sig. Deres første 
Begreb om noget vidtrækkende, stærkere end Mennesket, deres første
Religion ytrer sig i Mørkerædhed. Omkring denne Kerne samler sig 
andre Former for Frygt, Frygten for dem, der blev borte, de afdøde, 
Frygten for at være alene, Frygten for vilde Dyr og Uvejr. Alt dette 
gror sammen til en Tro paa og Gru for noget mægtigere ondt og 
ondskabsfuldt, der skadefro forfølger Mennesket.[1]
Hvad vi saaledes iagttager hos Børn og Vilde, stemmer endelig med 
den almindelige Erfaringssag: at Ubehags Tilstande altid viser 
stærkere Evne til at vække paagældendes Opmærksomhed end Velbehags; 
disse flyder ofte ubevidst hen, medens hine samler sig som i et 
Stik. Vi synes da berettigede til at slutte om Mennesket i den 
første Naturtilstand, hvorom vi ganske vist intet med Sikkerhed 
veed, at saafremt det har været overladt til selv at finde frem, 
maa det først være naaet til Tro paa Mørkets Magter. Som det 
enkelte Barns første Livsytring i Verden er et Skrig, har da 
Menneskehedens første aandelige Livsytring været det samme.
[1] Hermann Oldenberg: Die Religion des Veda u. d. Buddhismus.
Deutsche Rundschau. Novbr. 1895. S. 202. 
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec  9 19:03:16 2023
 (aronsson)
(diff)
(history)
(download)
 << Previous
 Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0016.html
 
