- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
15

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Troen paa Mørkets Magter ældst. Tidsregning et afgørende Fremskridt. Den ældste Uge "Fingerugen". Troen paa Himmellegemerne. Solens og Maanens forskellige Virkning i Nord og Syd. Striben fra Nilen til Ganges særligt frugtbar paa Religioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvor længe har denne tidligste Tro holdt sig? Vi aner det ikke.
Lige saa lidt kan vi give Svar paa, om de mange vilde Folk, der
endnu deler den, har staaet paa dette lave Trin siden
Menneskehedens Tilblivelse, eller blot er senere visne og
vantrevne Skud af en tidligere, højere Kultur. Kun saa meget
synes vi at turde slutte fra Nutids Forhold og Sagens egen Natur,
at der indenfor Troen paa Mørkets Magter maa have gjort sig visse
Stemninger gældende, der ligesom har sat Taagemassen i Sving.
Hertil hører dels den barnlige Tilbøjelighed til at antage enhver
Ting for
levende og besjælet, dels Trangen til Forsoning med de
højere Magter. Ad denne Vej er Fetisch-Dyrkelsen, Tilliden til
Troldmænd og Besværgere, de første Præster og endelig
Offerhandlingen opstaaet. Offerets Art er ethvert religiøst
Standpunkts fineste Udtryk
. Paa dette Trin maa Offeret have været
i sin laveste Form. Af sit eget har man givet til Guderne. Men
hvad eftertragter disse? Blod, Smerte, Død. Derfor slagtes til
deres Ære Krigsfanger og Kvæg. De onde Guders Vilje er hermed
fuldbyrdet, men saaledes, at det kommer Giveren til Gode. Under
vilde Danse, det haandgribelige Udtryk for at man glad er til,
under Hujen og Larm, Beviset for, at man ikke er ensom, styrter
man sig sluttelig over det dræbte og fortærer det, det solide
Tegn paa, at man nu gennem Offerets Legeme og Blod er bleven
forsonet med den højere Magt.

Hvor lavt end dette Standpunkt er, saa er dog Menneskeaandens
inderste Kræfter her begyndt at røre sig. Mennesket skimter sig
selv i alt Omgivende. Religion og Trolddom glider vel endnu i
eet; men hvad er Trylleri andet end de første famlende og
ubehjælpelige Forsøg paa at underlægge sig Naturen? Og
Trangen til Forsoning, til Harmoni med det højeste er vakt.

Mange vilde Folkeslag befinder sig, som sagt, den Dag i Dag
paa dette Trin, og synes ude af Stand til at komme videre. Hos
enkelte dæmrer dog Begrebet om et næste Trin, idet de vel tror
paa gode Guder, men ærer og dyrker blot de onde, fordi de gode
jo kun gør godt, og man altsaa ikke behøver at frygte dem.[1]

Et højst betegnende Mærke for alle disse vilde Folk er, at de
mangler Tidsregning. Overskyggede af Mørket savner de



[1]
P. D. Chantepie de la Saussaye: Lehrbuch der
Religionsgeschichte. I. (Freiburg i. B. 1887.) S. 52.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free