- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
26

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Virkning skulde holde sig i Aartusinder. Anden Gang
gentog det samme sig, da Kopernikus, ledet netop af Hensyn til
Planeternes Baner, grundlagde det Verdenssyn, der er Nutidens.

Thi Tanken om en skabt Verden kunde endnu til Nød forliges
med Solen og Maanen i deres regelmæssige Gang. De var i saa
Fald ikke længer, som hidtil antaget, selv levende Væsener og
Guddomme, men kun Lamper, tændte af den ene mægtige Gud og
bestemte til ved Dag og ved Nat paa een Gang fastsat Vis at
bevæge sig hen under Kuppelen. Men de andre fem Planeter!
Man behøvede ikke at være Kaldæer paa Babelstaarnet for at
have undret sig over dem. Enhver, der paa en Karavanrejse
havde fulgt dem et Par Nætter igennem med Øjet; enhver, der
blot søvnløs af og til havde søgt at aflæse Tiden paa Nattens
eneste Ur, den stjernesaaede Hvælving, maatte være bleven
opmærksom paa deres besynderlige Lys og Gang. De lyste ikke
ens, men snart stærkt, snart mat, og helt forskelligt fra andre
Stjerner: rødligt, grønligt, blaaligt. Og deres Gang skred nu
hurtigt, nu langsomt, nu imod Strømmen, nu paa Skraa, stundom
blev de ganske borte. De maatte synes uforklarlige ikke blot for
den ukyndige Iagttager, men i endnu højere Grad for selv den
kyndigste Kaldæer. Thi om end deres Omløbstid muligt kunde
beregnes, saa spottede deres Baner enhver matematisk Figur.
Disse vildsomme Veje kunde kun forklares paa een Maade: som
Udtryk for det vilkaarlige, Ytringer af selvstændigt Liv.
I Planeternes Baner laa det astronomiske Bevis for, at
Himmellegemerne var besjælede. Verden var mere end skabt, den
var selve det guddommelige i levende Virksomhed
.[1]

Hvor udvidede og klarede sig ikke alt ud fra dette Synspunkt!
Verden blev til en uhyre Højsal, hvor den guddommelige Kraft,
den guddommelige Vilje bestandigt virkede fra oven nedefter.
Underst laa de fire Elementers Verden. I umaalelig Afstand
herfra bevægede sig Maanen og de seks andre Planeter hver i
sin gennemsigtige Himmel. Øverst endelig drejede sig den
uigennemsigtige Himmelhvælving, hvor "Stjernebillederne er
sat fast i Figurer, der ligner Dyrs" (Tavle V, Vers 2).
Tilsyneladende havde disse Bevægelser intet med hinanden at
gøre, og dog var det den igennem dem, fra oven strømmende
Kraft, der


[1]
Diodorus Siculus: Bibliotheca historica II 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free