Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
satte Elementernes Verden i Røre. Viste ikke daglig Erfaring,
hvorledes denne Stjernes Opgang varslede Sommer, hines Vinter,
Storm, Tørke o. s. v.? Hvad der foregaar paa Jorden, afspejler,
gengiver da kun de guddommelige Himmellegemers Gang og den
guddommelige Vilje. Men deres Virkemaade er forskellig. Sol og
Maane spinder i deres regelmæssige Baner ligesom de faste
Traade paa langs og tværs; de fem andre virker det vekslende,
det tilsyneladende tilfældige. Alle syv i Forening spinder de
ved deres Gang over Himlen Skæbnens Traade, lydløst væver de
Jordlivets Mønster. Af dem afhænger ikke blot Sommer og Vinter,
Regn og Tørke, men hvert enkelt levende Væsens Liv og Død, dets
Udseende, Anlæg, Forhold og Tilskikkelser. Saaledes som de ved
deres Stillinger i Fødselsstunden har bestemt det, saaledes
bliver det, saaledes lever det. Aldrig gentager de alle en og
samme Stilling indbyrdes. Derfor er heller aldrig to Aar, to
Dage, to Mennesker, to Blade ganske ens.
I dette ejendommelige Livssyn naaede Kaldæernes Tankegang sin
højeste Form. Fra een Side set var det kun Stjernekundskab
forvandlet til Religion. Men samtidigt ejede det ifølge sin
Afstamning Smidighed nok til at slutte sig til enhver Form
for Tro, enten paa mange Guder, paa een Gud, eller paa en blot
Naturorden. Den kaldæiske Betragtningsmaade blev derfor lidt
efter lidt den herskende overalt, og den maatte være
uovervindelig, saa længe Forudsætningerne for dens Sandhed
henstod uforrykkede. Dens Herredømme holdt sig til omkring Aar
1600 efter Kristi Fødsel. Den virkede ved sin egen Storhed og
Sandsynlighed. Men hvor det skortede paa Sans herfor, besad
den en Tryllekvist i sin Haand, der sikrede den Sejren. Thi
den medførte Stjernetydning.
Det laa nemlig ganske nær at slutte som saa: Fremkaldtes alle
Bevægelser i de fire Elementers Verden ved Planeternes Gang,
saa lader alt, hvad der foregaar og skal foregaa hernede, sig
ogsaa af den kyndige aflæse i selve Planeternes Gang. Denne
Slutning var klar og uigendrivelig. Hermed var den Videnskab
og Kunst grundlagt, der i Aartusinder Jorden over har fængslet
alles Opmærksomhed og gældt for den højeste menneskelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
