Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Stjernetydning. Planetugen. De enkelte Dages Benævnelse. Stjernetydningen har besejret alle kultiverede Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et var, at alt maatte kunne aflæses i Stjernerne, et andet,
hvorvidt man selv var i Stand dertil. Kaldæerne bestræbte sig
redeligt for at naa denne høje Kundskab. I det, der nu foreligger
os fra hin Tid, synes en bestemt Fremadskriden at kunne spores,
hvor dels Varslerne mere og mere hentedes alene fra Planeterne,
dels disses Stillinger paa Himlen fik Overvægt som Tegn fremfor
deres blotte Farve og andet lignende. Under denne uafbrudte
Iagttagelse af Planeterne gik naturligvis ogsaa den astronomiske
Kundskab til dem fremad. Man opdagede Jupiters fire Drabanter,
der i Sydasien lader sig se med det blotte Øje, men i Evropa
først blev iagttagne 1610 af Galilæi ved Hjælp af den da
nyopfundne Kikkert.[1]
Man bestemte Jupiters Omløbstid næsten
rigtigt til tolv Aar, og naaede til at kende den rette Rækkefølge
for Planeterne i deres Afstand fra Jorden: Maanen, Merkur, Venus,
Solen, Mars, Jupiter og Saturn, i hvilken Rækkefølge jo blot Solen
indtog Jordens (med Maanens) virkelige Plads.
Den første uvilkaarlige Følge af Stjernetydningen maatte blive
en ny Tidsinddeling efter Planeternes Antal. Det laa nemlig saa
overordentlig nær, naar man vilde søge at bestemme disses
Indvirkning paa den menneskelige Skæbne, at tænke sig hver af
dem virkende paa sin Dag. Saaledes opstod der en ny Slags Uge,
paa syv Dage, blot til Stjernetydnings Brug. Men jo mere Troen
paa Stjernetydningen vandt i Styrke og Udbredelse, des mere
maatte denne Planetuge brænde igennem den borgerlige
Tidsregning og ganske fortrænge den.
Den oprindelige Tidsinddeling hos Assyrer og Babylonier havde
som hos andre Folk svaret til Fingertallet, endda i sin
simpleste Form. Man talte Dagene fem ad Gangen. Af saadanne
"Fingeruger" var der tre imellem Fuldmaane og slukt Maane og
atter tre imellem slukt Maane og Fuldmaane. Den første af
disse Uger var viet til Guden Anu, den anden til Guden Hea,
den sidste til Bel, og saaledes videre forfra,[2] en Inddelingsmaade, hvis simple Naturlighed
vidner om dens høje Ælde.
Men i denne Tidsdeling bragte Planeternes hellige Syvtal
Forstyrrelse. Kaldæernes religiøse Skrifter viser os
Forstyrrelsen og Omdannelsen i fuld Gang. I Fortællingen
om Verdens Skabelse hedder det saaledes: "Han satte Maanen
til at herske om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
