43 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Indoevropæerne trænger ned i Forindien. Klimaets Virkninger. Tanken synker hen i Grubien. Buddha. Hans Lære. Djævletro og Stjernetydning trænger ind - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træ", førend han begyndte at forkynde sin Lære[1]. Stjernetydningen
fandt Fodfæste i den indiske Tilbøjelighed til at fornægte
Naturens Realitet, betragte den som Eventyr. Var Naturen kun
Symbol, blev Stjernehimlen let til Billedskrift. Jævnsides med
Buddhismen trængte da Stjernetydningen igennem.

Snart var alle velstillede i Indien ivrigt i Gang med at stille
Nativiteter og raadspørge Planeterne ganske efter babylonisk
Mønster. Kun manglede den virkelige, videnskabelige Baggrund.
Derfor maatte Himmelhvælvingen ogsaa finde sig i ikke at staa
mere til Troende end den Lommeudgave deraf, som enhver besad i
sin egen hule Haand. I Haandens fine Streger stod Ens Skæbne
skreven ligesaa vel som i Planeternes Baner[2].

Under disse Forhold faldt det naturligt, at den gamle indiske
Tidsdeling i tre Gange fem Døgn fra Nymaane til Fuldmaane og omvendt
– de "lyse" tre og de "mørke" tre – maatte vige for
Stjernetydningens Inddeling. Omtrent Aar 400 efter Kristi
Fødsel er der sikre Spor af, at Planetugen havde sejret i
Forindien.[3]

Længst mod Øst laa det ældgamle Kulturland Kina. Man har tidligere
antaget, at den Udvikling, der hfer i Aartusinder er foregaaet, har
været upaavirket af andre og altsaa viser os den mongolske Races
selvstændige Fremvækst i Kultur. I den nyeste Tid har der hævet sig
Stemmer for, at de saakaldte "hundrede Familjer", som omtrent Aar
2300 f. Kr. trængte ind i Kina fra Nordvest, grundlagde dets
Civilisation og efterhaanden erobrede Landet ned til den gule Flod,
skal have været paavirkede af babylonisk Kultur, maaske ligefrem
Udvandrere fra Sydvestasien, hvor just paa denne Tid saa voldsomme
Omvæltninger fandt Sted.[4] Hvorledes det end hermed
maatte forholde sig, saa slog Udviklingen i Kina tidlig ind i en
selvstændig Retning, svarende til Landets naturlige Forhold.

I Kina spiller ingen Aarstid eller Dagstid eller enkelt
Varmegrad Hovedrollen. Alt veksler ligeligt. Vaar, Sommer, Høst
og Vinter følger jævnt hinanden, Aar ud og Aar ind. Det kan regne
og blæse eller Himlen være skyfri ved Dag som

[1]
Samme Skrift S. 116.
[2]
Chantepie de la Saussaye’s ovennævnte Skrift
I 382. -- Om den indiske Stjernetydnings ringe videnskabelige
Grundlag og dens Anvendelse lige ned til Nutiden se
H. R. Hoisington: The oriental Astronomer
(Jafna 1848).
[3] J. B. Biot: Etudes sur
l’astronomie Indienne et sur l’astronomie Chinoise (Paris
1862). p. 95-97.
[4] Forfægteren af denne Opfattelse er
den afdøde engelske Lærde: Terrien de Lacouperie.
Hans Hovedfremstilling heraf er: The languages of China before the
Chinese. (London 1887). Desuden en Række spredte Afhandlinger i det
af ham udgivne Tidsskrift: The Babylonian & Oriental record, I-VII,
særligt Vol III (London 1888-89).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/13/0045.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 43 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|