Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkeligheden kun naas eller dog bevares ved, at Amon lidt
efter lidt selv forædledes, blev til den ene, sande, usynlige
Gud. Omkring Aar 1400 havde denne Udvikling i oversanselig
Retning naaet sit Højdepunkt. Selve Kongen [Amenhotep IV] tog
Parti for den rene Lære og bekæmpede med Magt anderledestænkende.
Men den gamle Opfattelse sejrede tilsidst. Og let forstaaeligt.
Thi det, man forlangte, at Ægypterne skulde give Afkald paa,
var deres inderste Sjæleeje, Troen paa, at den øverste Gud ikke
altid var Jorden lige fjærn, men i sin uendelige Miskundhed
stundom blev synlig, lod sig lode paa Jord. Sligt kunde ingen
Ægypter i Længden opgive. Atter oprettedes da den gamle
Gudstjeneste i Theben, en kongelig Prins blev Apispræst i
Memphis og anlagde kostbare Apisgrave. Atter kunde Hymnen klinge
til Amons Ære: "Een i Dig selv, og Eet med hver Gud, o
Guddomsvæseners herlige Tyr, alle Guders Hersker[1]!" Og atter
kunde den vidunderlige Lære forkyndes om Osiris, der var Solens
Sjæl, Lysets Kilde, Underverdenens Herre, den algode Gud, og dog
– synlig tilstede i den sorte Tyr i Apisstalden ved Memphis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>