- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
55

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkeligheden kun naas eller dog bevares ved, at Amon lidt
efter lidt selv forædledes, blev til den ene, sande, usynlige
Gud
. Omkring Aar 1400 havde denne Udvikling i oversanselig
Retning naaet sit Højdepunkt. Selve Kongen [Amenhotep IV] tog
Parti for den rene Lære og bekæmpede med Magt anderledestænkende.
Men den gamle Opfattelse sejrede tilsidst. Og let forstaaeligt.
Thi det, man forlangte, at Ægypterne skulde give Afkald paa,
var deres inderste Sjæleeje, Troen paa, at den øverste Gud ikke
altid var Jorden lige fjærn, men i sin uendelige Miskundhed
stundom blev synlig, lod sig lode paa Jord. Sligt kunde ingen
Ægypter i Længden opgive
. Atter oprettedes da den gamle
Gudstjeneste i Theben, en kongelig Prins blev Apispræst i
Memphis og anlagde kostbare Apisgrave. Atter kunde Hymnen klinge
til Amons Ære: "Een i Dig selv, og Eet med hver Gud, o
Guddomsvæseners herlige Tyr, alle Guders Hersker[1]!" Og atter
kunde den vidunderlige Lære forkyndes om Osiris, der var Solens
Sjæl, Lysets Kilde, Underverdenens Herre, den algode Gud, og dog
– synlig tilstede i den sorte Tyr i Apisstalden ved Memphis.

*



En saa udpræget Tro paa Solguden som Ægypternes maatte hos et
begavet Folk som dem nødvendigvis føre baade til grundige
Iagttagelser af Solen
og til Forsøg paa ad
Gisningens Vej at naa endnu videre frem.

Sit smukkeste Resultat har den videnskabelige Iagttagelse afsat
i den ægyptiske Tidsregning. Efter ældgammel Skik delte man
Dagene i ti og ti. Aarets Begyndelse satte man, i Modsætning
til alle andre Folk, men i god Overensstemmelse med Ægyptens
Natur, til naar Nilens Oversvømmelse begyndte. Denne indvarsledes
ved, at Solen kort efter den længste Dag viste sig i
Morgendæmringen, ledsaget af den klare Stjerne Sirius eller
Hundestjernen, Meget tidligt lykkedes det de ægyptiske Præster at
beregne Solaarets Længde til 365 1/4 Døgn, en Opdagelse, som de
endnu paa Herodots Tid (o. 450 Aar f. Kr.) med Stolthed hævdede
som sket i Ægypten længe forud for alle andre Folk.[2]

Ikke desto mindre vedblev man at inddele Aaret i tolv


[1]
Valdemar Schmidt: Assyriens og Ægyptens gamle
Historie II 1045.
[2]
<sp>Herodots<sp> Historie II 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free