Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaneder paa 30 Dage hver samt fem overskydende Dage, altsaa
regne,som om Aaret blot bestod af 365 Døgn, uden nogensinde
at indskyde en Skuddag for atter at bringe Orden.
Denne Fejl, der oprindeligt vel var bleven begaaet af Uvidenhed,
fastholdtes siden med Flid og dannede et af de ejendommeligste
Udtryk for det ægyptiske Livssyn. Nilens glidende Strøm, hvor
intet Punkt var saa fattigt, at det jo til Tider lyste med
Solblink, blev det ubevidste Forbillede ogsaa for Tidsregningen.
Idet man ikke ved Hjælp af Skuddag skaffede Afløb for de henved
seks Timer, der hvert Aar blev til Rest af Solens Omløbstid,
lod man med Vilje Tidsregningens Aar efterhaanden forrykkes i
Forhold til Aarstiderne. Som en græsk Forfatter udtrykte det:
"Ægypterne regner hverken deres Aar efter Solen eller deres Dage
og Maaneder efter Maanen, men de gaar frem paa ganske egen Vis.
De holder nemlig paa, at Ofrene til Guderne ikke bestandigt skal
bringes paa samme Tid af Aaret men tværtimod gennemvandre alle
Aarets Tider, saa at Sommerens Fest kan blive til baade en Høst-,
en Vinter- og en Vaar-fest".[1] Det tog 1461 Aar, inden
Rækken var helt gennemløben, inden altsaa Hundestjernen igen stod
op paa den første Morgen i Aarets første Maaned. "De ægyptiske
Præster fortalte mig," siger Herodot,[2] "at fra den
tidligste til denne sidste Konge var der forløben 341 Menneskealdre,
hvilket svarer til 11,340 Aar." I denne Tid var Hundestjerne-
Perioden otte Gange bleven fornyet,[3] uden at Landets
Frugtbarhed eller Nilens Oversvømmelse eller Sygdom og Dødsfald
havde undergaaet nogen væsentlig Forandring.
Solens Magt var den Haabets og Forvisningens Guldtraad, hvorpaa
Aaret, Livet, Tiden, alt var trukket, og som bestandigt blinkede
igennem. Hvor de videnskabelige Iagttagelser og Beregninger
stoppede, tog de blotte Gisninger fat, og her skabte den
ægyptiske Tankegang nogle af de skønneste og dybeste
Forklaringsforsøg, som Menneskeaanden har frembragt. Idet Tanken
stadigt kredsede om Solen og dens Magt, laa det Spørgsmaal saa
nær: Hvor bliver Solen af hver Aften, naar den synker ned i Vest?
Slukkes den i Hav? Tilsandes den i Ørk? Og hvad Forhold er der
mellem den og den nye, der hver Morgen opstaar i Øst?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
