Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Grækerne. Landets Naturforhold. Oceanet. Thales. Anaximander. Phytagoras. Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forplantende Sæd og Livets Safter, altsammen fugtigt; saa er
da Vandet, det fugtige, altings Urstof.
Allerede Thales’ Discipel, Anaximander, ligeledes fra Milet,
gjorde et betydeligt Skridt fremad. Som sin Lærer omfattede
han hele sin Tids Dannelse og skal, efter hvad nogle fortæller,
blandt andet have gjort Grækerne bekendt med det babyloniske
Instrument Skyggeviseren, Gnomon, hvoraf han skal have ladet en
opstille i Sparta. Men medens man indtil da kun havde spurgt
om: hvad der er over os og om os? brød Anaximander en ny Bane
ved videnskabeligt at stille det Spørgsmaal: hvad er der
nedenunder os? Den store Opdagelse, der knytter sig til
Anaximanders Navn, er, at der, svarende til den Himmel, vi ser,
findes en anden Himmel-Halvkugle under Jorden. Han ledtes til
denne Antagelse ved at lægge Mærke til, at de Nordpolen
nærmeste Stjernebilleder aldrig gik ned, men kun drejede sig
omkring den i en Kres. Naar Solen sank i Vest, svømmede den da
ikke paa Oceanet tilbage igen til Øst, men den gik ad den
usynlige Himmelhvælving neden om Jorden sin Kres rundt til Øst
igen. Men heraf fulgte, at Jorden ikke kunde hvile paa noget,
men maatte være frit svævende." Anaximander veg ikke tilbage
for denne svimlende Tanke. At Jorden under disse Forhold ikke
faldt ned, forklarede han – idet han genialt anede en Art
Tyngdelov – ved, at Jorden var akkurat lige langt fra hvert
Punkt af Himmelkuglen, altsaa befandt sig i Midten. Selve
Jorden tænkte han sig som flad foroven, men rund paa
Kanterne, altsaa som en Tamburin, et Pengestykke.
Næppe længe efter hin store, af Thales forudsagte
Solformørkelse 585, fødtes paa Samos Matematikeren og Filosofen
Pythagoras.[1]
Paa vidtløftige Rejser til Ægypten og
vistnok ogsaa til Babylon lærte han alt, hvad Samtiden kunde
lære ham. Som moden Mand bosatte han sig i Nedreitalien,
stiftede her et politisk-religiøst Broderskab, der først
fremkaldte et betydeligt Opsving, men siden vakte Modstand og
sluttelig havde til Følge, at alle Pythagoræerne, og rimeligvis
ogsaa Mesteren selv, indebrændtes i deres Forsamlingssal.
Pythagoras, hvis Navn jo endnu er knyttet til den bekendte
matematiske Sætning, som han fandt, er tillige Banebryder paa
et andet Omraade, der gav hans Lære sit Skær. Ivrig Beundrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
