Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
os Jesus kun som den begejstrede Udøver af Kærlighed, som den,
der troede sig selv at være Messias, "Menneskesønnen", der var
sendt for at kundgøre, at alle er Guds Børn, og som den, der
efter Tidens Skik mente sig i Besiddelse af Kraft til at øve
Undergerninger – saa er hermed ikke udtømt det overleveredes
hele Rækkevidde. Muligheden staar endnu tilbage for, at en
Udvikling er begyndt allerede hos Jesus selv, den Udvikling, som
vi ser i fuld Gang i det nye Testamentes Skrifter, og som den
sejrende Kristendom viser os det sidste, afsluttende Udtryk for.
Det visse er, at i Løbet af kort Tid blev Jesu Lære forvandlet
til Læren om Jesus, Livet i Kærlighed til Tvangstro paa en
bestemt kristelig Gudelære. Lidt efter lidt blev da den
enkeltes frie Samfølelse med Gud til Afhængighed af en Kirke
med Templer, Gejstlighed, Gudstjeneste og Offer, saa fuldt som
nogen gammel hedensk. Det er Spiren til alt dette, Overgangen
fra Kærlighedens Hjertevarme – til Jesus omstøbt i Gudeskikkelse,
der ikke lader sig tidfæste. Maaske begyndte Størkningen alt hos
Jesus selv; den var vidt fremskreden i hans nærmeste Tilhængeres
Beretninger.
Hvad der foregik var, at den semitiske Tilbøjelighed til at se
Sagen fra guddommeligt Synspunkt sejrede, og ind stormede fra
alle Kanter de store Spørgsmaal, der var oppe i Tiden:
babylonisk Stjernetydning, ægyptisk Treenighedslære og persisk
Djævletro. De lagde sig over Kærlighedens unge Tankegang,
trængte ind i dens Spalter og hvirvlede tilsidst en Sandmile
op over den, Graven for Oldtidens ædleste Tanke.
Indtil Jesu Tid havde Jødedommen tappert holdt Stand mod den
egentlige Stjernetydning. Af Jesus selv er ikke opbevaret
noget Ord, der kunde tyde paa Tilslutning hertil[1]. Men efter hans Død optog hans Tilhængere den. Som bekendt paastod
Forfatteren til Matthæus Evangelium, at Jesu Komme var blevet
varslet i Stjernerne og rettelig tydet af stjernekyndige i
Østerland, der i den Anledning havde begivet sig paa Vej og
ganske rigtigt ved Hjælp af Stjernen fundet Jesusbarnet i
Bethlehem, hvor de havde tilbedt det.[2] Nogle har i
denne Beretning kun set et fromt Sagn, af lignende historisk
Værd som f. Eks. samme Forfatters Meddelelse om, at ved Jesu
Død "opstod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
