Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Araberne. Deres Tolerance og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maanebelyst, stjernebesaaet, og med de funklende fem paa
straalende Vandring. Det er Allahs Sal. Og under den slaar
engang hans Troende Lejr, Telt ved Telt. Ikke som nu enten
lummerhedt, med skoldet Kamelsved, eller bitterligt koldt
imod Morgen. Nej, Luften er altid mild og sval, Bunden
Grønsvær, Teltet skyggende Løvsal. Og mens friske Kilder
risler, skaber Gud bestandigt paany af Mandens Ribben som i
Tidernes Morgen den unge Kvinde, Mandens Lyst, Havens ypperste
Frugt, den guddommelige Lædskedrik for Længsel og Attraa.
Af Billeder som disse var Muhamed og hans sejrrige Skarer
fyldte, af Billeder som disse voksede Arabernes aandelige Syn
frem. I Vesterland har man ofte vrangvilligt holdt sig til enkelte
Dele heraf for saaledes at faa lettere Ram paa det hele. Man har
søgt at drage Arabernes faste Tro paa et hinsides ned ved at
fremhæve den stærkt kødelige Farvetone, særligt Forestillingen om
de evig unge Houris. Men var de samtidige kristne Forestillinger
da renere? Fradrages den fælles Forestilling om at tilbringe
Evigheden med Lovsang til Guds Pris, blev hos de Kristne den særlige Adspredelse tilbage at fryde sig ved de overvundne Modstanderes, de
evigt fordømtes Skrig. Af disse to Forestillingsarter var Glæden
over Houris vistnok den uskyldigste.
Retningen af det Fremskridt, som Menneskeheden gjorde under
Arabernes Ledelse, lader sig kortest betegne ved: religiøs
Tolerance. Dette var ogsaa det Punkt, hvor Datidens Begreb om
Menneskepligt trængte stærkest til at eftergaas. Siden
Kristendommens Komme havde saavel dens Modstandere som dens
Tilhængere vænnet sig til at tage lige haardhændet og plumpt paa
dette Forhold. Naar Araberne her slog ind paa en anden Vej og tog
Grundforestillingerne op til fornyet Prøvelse, var det i Virkeligheden,
fordi deres Himmelsyn var forskelligt fra de Kristnes.
Kristendommens hvilede ensidigt paa Solen. Fra Ægypten, hvor
Solen havde spillet saa enestaaende en Rolle, havde
Kristendommen laant sin Lære om Treenighed (Sol, Maane, ny
Sol) og om Guds Fødsel paa Jord (Sommersolhverv med
Nilstigning). Fra Persien havde den hentet sin Lære om Godt
og Ondt, Gud og Djævel, der jo var de indre sjælelige Aftryk
af Dagens Sollys og Nattens Mørke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
