Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Teologiske Beviser for Stjernetydningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den fra oven udstraalende Kraft er Lysbud fra Gud til hans
Afbilled, Mennesket. I Stjernestraalernes Tøjler kører Gud det
jordiske Forspand. Derfor lader Tyge Brahe sig stundom rive hen
til meget kætterske Udtryk i Strid med Læren om Arvesynd:
Mennesket bestaar ikke blot af de fire Elementer, men har Del
med i Æterens uforkrænkelige Verden. Derfor kaldes det
Mikrokosmos. Og just paa Grund af sin himmelske Del er det
fremfor andre undergivet Stjernernes Indflydelse[1].
Uden at Tyge Brahe selv har udtalt det eller vel er bleven sig det fuldt
bevidst, er i Følge hans Opfattelse Naturens Forløsning
fuldbyrdet gennem Stjernernes Indflydelse, og Stjernetydningen
er Udtrykket for den frie, bevidste Selvhengiven i Gud. Her er
ingen Plads for Djævelen. Tyge Brahe synes derfor ogsaa paa
dette Punkt at have været forud for sin Tid. Det var næppe
tilfældigt, at efter hans Fald blev ogsaa hans Præst paa Hveen
fordreven, til Straf fordi han havde udeladt Djævlebesværgelsen
ved Daabshandlinger.[2]
For Tyge Brahe var Menneskets
Natur klart angiven ved dets mod Himlen vendte Aasyn. Gud havde
selv dannet det til at hente sin Glæde, sin Trøst, sit Haab fra
den vidunderligt skønne, langt større og bedre Verden for oven.[3]
Tyge Brahe mente sig selv i Overensstemmelse med Kristendommens
Væsensindhold og skyede udæskende Ord mod Kirken. Men han besad
Forudsætningerne til at forstaa, naar en humanistisk Ven i
Udlandet skrev saaledes til ham: "Jeg synes, at intet er mere i
Strid mod Kristendommen (med alle dens i Tid og Rum saa snævert
indsnørte Trossætninger) end selve Himlens uendelige Højhed og
Storhed".[4]
Medens Tyge Brahe indtog et yderligt Standpunkt, holdt den
almindelige Overbevisning sig noget mere tilbage. For denne var
der en dobbelt Strøm af virkende Kræfter, en fra oven ned efter
og en anden nedenfra opefter. Gud kørte vel gennem Stjernernes
Liner de fire Elementers Verden med de jordfødte Menneskers Kaar.
Men her nedefra virkede igen opefter ikke blot Elementernes træge
Stædighed, men Djævelens Modstand og de forpinte, frelsesøgende
Menneskers Bønner. Smukt er dette Vekselspil mellem Verdens
nedadstigende og opadstigende Kræfter udtrykt af Henrik Ranzau
ved Sammenstilling af to Verslinier. Den første kunde ogsaa Tyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
