Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Teologiske Beviser for Stjernetydningen
- 8. Fysiske Beviser for Stjernetydningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brahe fuldt ud godkende: Astra regunt homines, regit astra Deus
(Stjerner styrer Menneskers Kaar, men Gud styrer Stjerner). Den
anden vilde Stjernetyderen paa Hveen, selv om han som Barn af sin
Tid ikke kunde modsige den, dog ikke ret kunne gøre til sin,
fordi den kom i Strid med hans andre Forestillingsformer: Cedunt
astra Deo, precibus Deus ipse piorum (Stjernerne viger for Gud,
men Gud for de Troendes Bønner)[1].
*
De hidtil omtalte Spørgsmaal og Tvivl om Stjernernes Magt var alle
af teologisk Natur, angik Overbevisningens mod Gud vendte Side.
Men den havde ogsaa en Side, der vendte mod det ydre, virkelige Liv.
Ingen har her saa veltalende og begejstret forkyndt Stjernetydningens
Pris som Tyge Brahe i hans skønne Indledningstale ved Københavns
Universitet. Hvo der nægter Stjernernes Indflydelse, siger han,
forkaster Guds Visdom og Forsyn og modsiger den mest indlysende
Erfaring. Det vilde jo være ganske urimeligt at antage, at Gud skulde
have skabt alle Himlenes vidunderlige Kunstværk, de straalende
Stjerners Skueplads, til ingen Verdens Nytte. Selv det dummeste
Menneske har en Tanke med, hvad det gør. Man svarer: Himlene er
Aarets, Maanedernes, Dagenes Ur. Ja, men hertil behøves kun Sol og
Maane. Hvorfor bevæger da de fem andre Planeter sig i deres særskilte
Sfærer, den langsomme Saturn, der bruger 30 Aar til sit Omløb, den
funklende Jupiter, hvis Bane er 12 Aar, den toaarige Mars, Merkur og
den yndige Venus, Solens Ledsager, nu Aften-, nu Morgenstjerne? Og
hvortil hele den ottende Sfære, Fiksstjernehimlen? Husk, at blandt
disse utallige Fiksstjerner er selv de mindste nogle Gange større end
Jorden, de største mere end hundrede Gange større. Og alle disse
skulde være skabte af Gud uden Tanke, uden Hensigt! Og dog har den
samme Gud ikke skabt det ringeste Mineral, den mindste Urt her i de
fire Elementers Verden, uden at jo hver af dem har sin særskilte
Kraft, sin Sum af Egenskaber, en Visdomsfylde, som selv det største
menneskelige Snille endnu ikke har formaaet at udtømme.
[1] Henricus Ranzovius:
De conservanda valetudine (Lipziæ 1576). p. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0176.html
