Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Nydannelse. Træk af den nye Periodes Livssyn. Det uendeligt smaa. Udvikling. Medlidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uendeligt store Rum,en Gysen ved at føle sig saa forfærdelig
ringe. Her er ingen Naade. Med det uendelige Rums høje Kuldegrad,
ligegyldig for jordisk Liv, omslutter denne Fornemmelse os,
bortfryser vor tidligere Følelse af egen Betydning, vor Barnetro
paa, at alting kun ser paa os, drejer sig om os. Ad denne
Ydmyghedens Port maa alle ind.
Denne Gysen for det uendelige har sat sine tydelige Mærker paa
den nye Tid. Medens Videnskaben gjorde sine store Fremskridt i
Himmelkundskab, medens Newton fandt den bærende Kraft, der holder
Himmellegemerne i deres Baner, medens Laplace opdagede, hvorledes
et Solsystem som vort bliver til, har samtidigt den almindelige
Bevidsthed i Evropa sky vendt sig fra Betragtningen af Nattehimlen, Uendelighedens Billed. Ingen anden Tidsalder har været saa blottet
for direkte Himmelindtryk som vor. I London, Paris, København
o. s. v. veed ikke en af hundrede, om det er Nymaane eller Fuldmaane
og hvor Karlsvognen i Øjeblikket staar. Nattehimlens Lys er blevet
en blot dekorativ Bestemmelse, der en flygtig Stund kan fængsle ved
en pikant Belysning med ejendommelige Slagskygger, men iøvrigt
ikke spiller nogen Rolle i vor Bevidsthed. Vor Kundskab om
Stjernehimlen hviler i Reglen paa andenhaands Indtryk, faas
gennem Læsning og andres Fremstilling. Vi unddrager os, ifølge
Vane og en halvt ubevidst Sky, det umiddelbare, stærke Indtryk.
Thi fra den Stund vi lærte, at Hvælvingen og Stjernetæppet kun var
Bedrag, blev Nattehimlen til det uendelige, det bundløse Dyb, der
suger os i sig, og hvorfra de talløse, funklende Blikke spotter
vor Lidenhed.
Og som det gaar Nattehimlen gaar det ogsaa tildels, om end i
ringere Grad, Daghimlen. Solens Virkning i Form afvekslende
Aarstider er for afgørende til, at vi ganske kan se bort fra
den. Men den daglige Spænding mellem Lys og Mørke, Dag og Nat
søger vi at udjævne. I Løbet af de sidste hundrede Aar er der
gjort rivende Fremskridt i at forvandle Nat til Dag. Olielamper
med Glas, Petroleumslamper, Gas, elektrisk Belysning betegner
lige saa mange Trin paa Vejen til at eftergøre Dagslyset.
Medens de uomtvisteligt har deres store Betydning som Udslag af
Menneskesnille, tjener til mangehaande Nytte og kraftigt
bekæmper Overtro og Mørkefrygt, saa har de jævnsides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
