Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Døden
- 1. Testamente. Sjælegaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
An bag disse Virkeligheds-Udtryk et Hjerte, der banker som
dit eget, uroligt, uden Svar paa: Hvad er Livsafslutning?
*
1
"Mens det saa er, at intet er vissere end Døden, og intet
uvissere end Dødens Time, thi skikker jeg mit Testamente af
det Gods, som Gud har mig forlenet." Saaledes lød -— oprindeligt
paa Latin, senere paa Dansk -— den gamle sædvanlige Indledning
til Fortidens Testamenter[1]. Hvad et "Testamente" er
forstaar i Nutiden Hvermand: en Ejers skriftlig udtalte Vilje
med Hensyn til hans Eje efter hans Død. Men for det 16de
Aarhundrede var Betydningen ikke fuldt saa klar. Sprogbrugen
svingede endnu, eller rettere, selv om Ordets juridiske
Betydning var klar nok, foresvævede der dog de fleste ved Lyden
af dette Ord tillige noget andet og mere. Dette vekslede imellem:
en Gave til Gud og en Levnedsbeskrivelse; som det den Gang hed:
en "Sjælegave" og et "Testimonium". Det var Eftervirkninger fra
den Tid, da Katolicismen endnu var Landets Religion.
I den katolske Tid havde det nemlig været Skik, at Gejstlige var
de vejledende og førte Pennen, naar Testamente skulde affattes.
Ganske naturligt var Følgen bleven den, at kirkelige Hensyn og
Interesser ved denne Lejlighed traadte i Forgrunden. Kunde en
Mand eller Kvinde ved Tanken om Døden bevæges til at skænke alt
sit Gods til Gud, saa at Testamentet forvandledes til et Gavebrev
til Kirken, saa var dette naturligvis det bedste. Men selv om man
maatte unde Arvinger efter verdslig Lov ogsaa nogen Part, saa var
der dog endnu et vidt Spillerum tilbage. Kirkelig set – og med
Tanken om Døden var enhver gerne villig til at se med sin
aandelige Formynders, Kirkens Øjne – var Sagen klar nok. Hvem ejer
Godset, og hvem bør have den mest mulige Fordel deraf? Du selv, min
Ven! Velan, saa tag det da med Dig og brug det som Tærepenge paa
den lange Rejse, der forestaar! Thi snart, maaske i næste Øjeblik,
er Du i Skærsilden, hvor dit Legeme skal pines, for at Sjælen
[1] Danske Magazin VI 267, og
Række III 297—98. -— H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter 2 Række II 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0010.html
