- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
16

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løsesummen for Hesten Kirken og Klerkerne til Deling. Efter
Reformationens Indførelse søgte Præsterne og Kirkeejerne hver
især at hævde sig Eneret til Koen. Da den herom opstaaede Strid
endte med, at denne Form for Sjælegave bortfaldt, forsvandt dog
"Udfærds-Koen" ikke derfor. Nu til Dags eller dog for faa Aar
siden fortæredes den i Danmark ved Begravelsesgildet. Det hedder
herom malende i en Beskrivelse af "dansk Bondeliv", som det i
Mands Minde førtes i Vestjylland: "En gammel Aftægtsmand i Kvong
lod Præsten føle paa en Stud, der skulde bruges til hans Jordefærd,
og spurgte, om den ikke var fed og god. Han glædede sig daglig over,
hvor godt den trivedes, og at den skulde blive spist ved hans
Begravelse. Det skete ogsaa"[1]. I Løbet af et Aartusinde
eller to har Skikken saaledes drejet sig rundt, og Koen er endt som
den var begyndt med at fortæres ved Begravelsesgildet
.

"Gejstlighedens Sjælegave" var et dobbelttydigt Udtryk, især efter
at Reformationen havde forvandlet Præsterne til Mennesker som alle
andre. Christian III var i sin Universitets-Fundats ubarmhjertig
nok til at vende det mod de lutherske Præster selv ved at forordne,
at enhver Præst eller Vikar skulde ved sin Død efterlade
Universitetet en Daler eller rhinsk Gylden i "Sjælegave"[2].
I Universitetets Regnskaber efter Aarhundredets Midte ses denne Afgift
at være bleven opkrævet med Omhu og have indbragt ikke saa lidt[3].
Men den var vanskelig at faa inddreven og af flere Grunde ilde set.

"Sjælegave" til de fattige var et saa nærliggende Udtryk for en
menneskelig Følelse, at den naturligt holdt sig i Testamenterne
ogsaa efter Reformationens Indførelse. Dog ændredes lidt efter lidt
Formerne. Den simpleste Form var den: "Giver jeg saa og saa meget at
skifte blandt de fattige udi Kirken efter min Jordefærd (1558)".[4]
Eller: "det er min Vilje og Begæring, at der gives en Almisse-Gift
til de fattige her i Byen med seks Tønder Øl og Smør og Brød, som
dertil hører. Item giver jeg og Degnene her udi Skolen to Tønder Øl,
for de skulle følge mig til Graven og mit sidste Lejested (1574)"[5].
Da Lensmanden paa Bergenhus, Erik Rosenkrans (Fig. 1), 1562 mistede
sin ældste lille Søn, der begravedes den 11. Novbr., hedder det 13.
Novbr. i en Dagbog fra Bergen: "Paa denne Dag lod Erik Rosenkrans


[1] E. Tang Kristensen: Det jyske
Almueliv IV § 271.
[2]
H. Rørdam: Kbhvns. Univ. Hist. II 691.
[3]
Danske Magazin 3. R. VI 258-68.
[4]
H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter 2. Række II 43.
[5]
Danske Magazin II 83.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free