- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
58

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Bekendelsen. Johan Friis' Død. Christian Friis' Død - 5. Dødsøjeblikket. Gustav Vasa's Død. Andreas Barbys Død. Katolske og hedenske Skikke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rettroende Stenmænd hinanden til Skærver og blev ved hermed saalænge,
indtil der endelig hos en ny Slægt atter piblede Menneskeblod i Aarerne.

*


5



"Bekendelsen" var den i Præstens Paahør aflagte Prøve i
Rettroenhed, Adgangsbeviset til Himmerig. Efter vel bestaaet
Eksamen skulde man tro, at den syge kunde dø i Fred, maaske
endog med Glæde tænke paa, at Prøvens Udfald, andre til et
godt Eksempel, vilde blive kundgjort i "Testimoniet" ved Graven.
Ingenlunde. Kun en sløv Nutid kan tænke saa halvt og saa uklart.
Djævelen var jo tilstede. Naar Salighedens Betingelse var at dø
i den rette Tro, maatte det netop nu komme Djævelen an paa at
forstyrre det hele ved i sidste Øjeblik at forvirre den Døendes
Tro. Vorherre var ved at gøre et Fiskedræt. Garnet var fuldt,
derom vidnede den sande Trosbekendelse; men Djævelen gik ud paa
at skære Garnets Masker itu, sprænge i Utide Bevidsthedens Net.
Den højeste, den vanskeligste menneskelige Opgave forestod da
netop just nu: at hale Vorherres Fangst uskadt i Land
.

Intet gør paa en Nutids-Læser et saa fremmed Indtryk som den
Maade, man dengang mente i denne Anledning at burde behandle
en døende paa. Medens Nutiden instinktmæssig kræver Lindring
og Fred, og Alvoren ved den store Skilsmisse selv stemmer til
Stilhed, forholdt det sig omvendt dengang. Det galdt om paa
enhver Maade at holde den døende til Ilde
n, knuge den slappe
Haand til endnu engang at klemme fast om Troens Klenodie,
hemme Døs, hindre Frafald. Ved alle optænkelige Midler,
Salmesang, Spørgsmaal, Raaben af "Skriftsteder søgte man
derfor til det yderste at holde den døende vaagen paa sin
Post, afnøde ham Svaret: Trosbekendelsen i Behold
! Svigtede
Stemmen, saa forlangte man blot Svar i Tegnsproget. Det var
vel tildels de gamle katolske Former, men paahældte med nyt,
eksploderende Indhold. Nogle Eksempler til Prøve. Efter en
vidtløftig Beskrivelse af, hvorledes enhver af de følgende
havde aflagt den rette Bekendelse, nydt Nadveren og faaet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free