- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
59

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Dødsøjeblikket. Gustav Vasa's Død. Andreas Barbys Død. Katolske og hedenske Skikke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syndsforladelse og saaledes var fuldt beredt til at dø, hedder
det fremdeles videre om dem:

"Som man formærkte, Fru Dorthe Juels Fraskillelses Time var for
Haande, blev til hende sagt: Gode Frue! ret nu er eders Sjæl og
Aand i Guds Haand og Gemme. Troer I nu fuldt og fast Syndernes
Forladelse, Legemets Opstandelse og det evige Liv? Da svarede
hun straks med lydelig Røst: O, ja, ja! jeg troer det altsammen
fuldt og fast"[1].

Mod Aften syntes det Fru Elsebe Hr. Peder Skrams,[2] som
om salig Holger (Rosenkrans) laa udi ret Hel-Dræt [*c: som om hans
Aandedræt nu var en Døendes]. Thi adspurgte hun hannem, hvorledes
det var med hannem. Han svarede: "Det bliver nu snart godt. Alting
efter Guds Vilje". Efter dette smukke Svar skulde man tro, at han
kunde faaet Lov at være i Fred, men "hun formanede Præsterne, at
de skulde have god Agt paa hannem. En af dem spurgte hannem ad:
Kære Holger! I troer jo fuldkommeligen, at I haver Guds naadige
Venskab og alle eders Synders Forladelse for Vorherre Jesu Kristi
Døds og Pines Skyld? Han svarede med høj Røst, saa at det hørtes
hele Huset over: "Ja, det er min Tro, saa længe jeg lever." Da
Klokken var ved Elleve, oprakte han sine Hænder og sagde: o Gud!
o, min Gud! Der han dette havde sagt, brast hans Øjne. Derpaa
vendte han sit Hoved sagtelig omkring paa Puden og lukte selv
sine Øjne". Han var død, men havde kun nævnet Gud og ikke Kristus.
I samme Øjeblik lagde da Præsten sin Haand paa hans Bryst og
raabte: "Herre Jesu Kriste! udi Dine Hænder befaler jeg min Aand!"
Og han sagde sagtelig dertil: Ja. – Derefter gispede han to Gange
og hensov."

Da Fru Birgitte Brahe "drog Heldræt", var Præsten tilfældigt
ikke i Øjeblikket tilstede. "Saa er velbaarne Jomfru Mette Lykke
ganget til hende med disse Ord: Hjerte kære Søster! tror du, at
Jesus haver forløst dig og vil være dig naadig? Dertil svarede
hun: ja, jeg troer det vist, og er saa sagtelig med to Suk
hensovet"[3].

"O, Fader, i Din Haand befaler jeg min Aand ... til det evige
Liv at bekomme udi Din elskelige Søn, Jesu Kristo, Vorherre.
Disse var ærlig og velbyrdig Anders Bing’s sidste Ord[4].
Dermed sagde han os alle Godnat, og gav sin velbaarne Frue sin


[1] Samme Skrift S. 62.
[2] Samme
Skrift S. 94—95.
[3] Samme Skrift S. 102.
[4]
Samme Skrift S. 197.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free