Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Dødsøjeblikket. Gustav Vasa's Død. Andreas Barbys Død. Katolske og hedenske Skikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med alle Guds Udvalgte kunne faa sine Penge, som er det
evige Livs Skænk og Gave. Hvilket af os alle blev straks
efterkommet. Disimellem begyndte hun at drage. Der jeg det
saae, gjorde jeg Herrens Velsignelse over hende. Og straks
derefter udgav hun sin Aand".
Den kirkelige Befordringskunst var i Tilfælde som disse drevet
til sin højeste Grad af Fuldkommenhed. Sjælen blev som Kuglen
i et Geværløb endog flere Gange efter Affyringen skruet om i
Rettroenhedens Riffelgang. Saaledes udskudt maatte Sjælen
kunne ramme Himmerig.
Gaves der da slet ingen Undtagelse, ingen, der med myndig
Sikkerhed frabad sig denne kirkelige Behandling? Jo. Men
selve den sjældne Undtagelse blev, som vi straks skal se,
endnu mere end hvad der i Almindelighed gælder enhver
Undtagelse, selv en Bekræftelse paa Reglen.
Kun en Konge turde tillade sig at have en selvstændig Mening.
De to danske, Christian III og Frederik II, var vistnok for
lidet udviklede til her at tænke paa egen Haand. I Sverige
var Erik XIV sindssyg og Johan III for uklar til, at man ret
kan blive klog paa ham. Til Gengæld var deres Fader Gustav Vasa
det ypperste Eksempel paa en selvskabt og selvtænkende Mand.
Myndigt havde han grebet Kronen, underlagt sig Kirken, og med
praktisk, klar Forstand forbandt han en Sans for det komiske og
et Lune, der end ikke veg for at vælge ham selv til Genstand.
Hele denne hans uafhængige Overlegenhed gør ham selvskreven som
Maalestok for, hvad Modstand en enkelt formaaede at yde mod den
kirkelige Baksning i Stilling paa det yderste.
Enhver, der læser Beskrivelsen af Gustav Vasas Endeligt, faar
et stærkt og dybt Indtryk af, at her gaar en Mand bort, der
selv gør sit Regnskab op med Gud. For den, der er fortrolig
med Datids Synsmaader og Skikke, vil det være klart,
hvorledes han Skridt for Skridt afveg fra det vedtagne. Gustav
Vasa døde paa Stockholm Slot i September 1560. Forinden havde
han taget en gribende Afsked med sit Folk og sin Kongegerning og
overdraget Regeringen til sin Søn, Erik XIV. Da den nye Konge
trods de forandrede Forhold fastholdt sin Beslutning at ville
sejle til England for at bejle til Dronning Elisabeth, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
