- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
75

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Sjæleringning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skøndt Kongen forbød sine Undersaatter denne gentagne Ringning,
beholdt han den for sig og sine
. Da saaledes Frederik II’s
Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg, døde paa Gedser 1586,
befalede Kongen, at der hele Danmark over skulde ringes for hende i
alle Kirker med alle Klokker hver Dag "til tolv Slet om Middagen en
halv Fjerding Stund", indtil Begravelsen var foregaaet[1].
Da Niels Kaas, Christoffer Valkendorf og Arild Hvitfeldt ved Frederik
II’s Dødsleje paa Antvorskov April 1588 skulde paabyde lignende
Klokkeringning, der jo, naar der var Tale om almindelige Mennesker,
fordømtes som afgudisk og papistisk, og som saa let kunde give Troen
paa Sjæleringning ny Vind i Sejlene, gjorde de det i følgende vel
overvejede Vendinger: "Efterdi det er sædvanligt at lade ringe
Klokkerne efter slig Herres Afgang ikke alene for hans lovlige
Ihukommelses Skyld
, men mere den efterladte Menighed til
Paamindelse
, at den udi saadan Lejlighed og almindelig Nød og Fare
maa søge Gud om Raad, Hjælp, Beskærmelse og Bistand, og hver ved
sig selv kan bemærke, udi hvad Fare vort Fædrene Rige nu er skikket
formedelst højbemeldte vor kære salig Herre og Konges Afgang, saa
har vor allernaadigste Dronning været begærende, at ogsaa ved denne
Lejlighed maa forordnes at ringes som sædvanligt"; thi anmodes
Bisperne om hver i sit Stift at lade ringe hver Middag Klokken 12 Slet
en halv Time, saalænge indtil Kongens Lig bliver begravet[2].
I Mørke Kirke paa Sjælland foretog man denne Ringning saa grundigt,
at Klokken gik itu derved, og Lenets andre Kirker maatte yde Hjælp
til at faa en ny støbt[3]. Over Dronning Anna Katharine (*død* 1612) ringedes der
omtrent fire Uger
[4]. Om Christian IV, der døde 28de Februar 1648, hedder det
i en samtidig Optegnelse, at der blev "ringet siden med alle Klokkerne
her i Landet til den 18de December, han blev begraven"[5], altsaa næsten i et Aar.
Som bekendt har Skikken holdt sig indtil vore Dage, og saadan Ringning
over kongelige Personer kaldes betegnende nok endnu paa Bornholm for
"Sjæleringning"[6].

Den gamle katolske Skik med tredobbelt Ringning tabte sig
forholdsvis hurtigt i Nørrejylland og paa Øerne. Man var her
tilfreds med at redde Yderleddene: "Sjæleringning" og


[1]
Sjællandske Tegnelser, dat. Giedtzöer 16. Oktbr. 1586.
[2]
Sjællandske Tegnelser, dateret Andvorskov 5. April 1588.
[3] Sjællandske Tegnelser 5. Juni 1589.

[4] I det fjerneste Stift, Ribe, blev det kun
tre Uger, da Ringningen her først begyndte 6. April 1612. Exerpta e.
calend. P. Hegelund. Kall. Mscr. 492. 4to. 6. og 28. April 1612.

[5] Hübertz:
Aktstykker til Aarhus Hist. II. 325.
[6] Kalkar: Ordbog t. d. ældre danske
Sprog. "Sjæleringen".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free