Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Sjæleringning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begravelsesringning. I Sønderjylland og Holsten derimod kæmpede
man ivrigt for Bevarelsen af dette Sikringsmiddel for de døde.
Her drev man det endogsaa i enkelte Byer til at ringe flere
Gange om Dagen og det med alle Byens Klokker over afdøde Borgere
den hele Tid fra Dødsdag til Begravelse, lige meget om den afdøde
havde været Borgmester, Raadmand eller blot simpel Borger. En
"gemen" Borger blev altsaa her lige saa vel betjent som en Konge
i Danmark. Christian IV dristede sig i sin Politiforordning af
1636 ikke til at gaa videre herimod end til at forbyde dette for
almindelige Menneskers Vedkommende, der fremtidigt skulde nøjes
med et Kvarters Sjæleringning og et Kvarters Begravelsesringning.
Derimod maatte Borgemestere og "graduerede Personer" fremdeles
nyde en halv Times daglig Klokkeringning lige til Begravelsen[1].
Rundt om paa Landet baade i Sønderjylland og Holsten vedblev man
dog længe med de tre katolske Ringninger: paa Dødsdagen, paa
Gravaabnings- og paa Begravelsesdagen[2]. Først 1739 vovede man at
forbyde al Klokkeringning paa anden Tid end selve Begravelsesdagen.
Det hedder herom i en gammel Kirkebog fra Nordborg paa Als[3]: Den 18de November 1739 begravedes
en gammel Enke. "Det var det
første Lig, som Dagen tilforn ved sin Gravs Aabnelse, efter
forrige gamle Sædvane, ikke blev ringet for, idet en kongelig
Forordning Søndagen tilforn var bleven oplæst, at herefter udi
de Fyrstendømmer Slesvig og Holsten skulde ikkun ringes for Lig
paa deres Begravelsesdag, dog saa, at Lig-Conducten under saadan
Ringen kan komme fra og igen til Sørgehuset". Disse sidste Ord,
at Ringningen kun maatte vare fra det Øjeblik, Følget forlod
Sørgehuset, indtil det atter vendte tilbage, sigter til Erfaringer,
man havde gjort i Danmark. Her var man nemlig nu, da Ringningen
begrænsedes til denne ene Dag, umættelig med, hvad man saa ogsaa
forlangte. Forgæves blev der udstedt Forordning af 26de Marts
1656 om, at der kun maatte ringes een Time over "fornemme Lig"
og en halv Time for "gemene Lig". Forgæves befaledes det 7de
November 1682, at Klokkerne maatte begynde at ringe Klokken 12, men
skulde holde op igen Klokken 1 1/2 "enten saa Liget var ankommet
eller ikke". De efterlevende var ustyrlige. Ved Cort Adelers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
