- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
89

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Hurtig Begravelse. Sen Begravelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vanvittig af Rædsel – og hvorfor skulde man det, her,
hvor det ikke galdt een selv, men en anden? – brød man paa
dette Punkt kirkeligt ud og svang sig ved Hjælp af "Kødets
Opstandelse
" over i en hel anden Verden, Renæssancens,
Naturbegejstringens. Men her blev snart for let og tynd Luft
for de fleste. Man trængte til gamle, hjemlige Minder,
Genklang fra fordum. Og ganske naturligt tonede da op i
Folkebevidstheden Oldtidens Gravøl, som Katolicismen kun sent
og langsomt havde faaet fortrængt. Ja, en Hædersmand var den
afdøde, hvis Minde burde fejres! Sjælen var nu vel borte, men
man burde da hædre, hvad man havde tilbage, det "salig Lig".
Det var jo sand Kristendom at fejre det, husk paa "Kødets
Opstandelse"! Og med Munterhed og en god Rus skulde man fejre
det. Alskens Faste og Selvspægelse var jo nu tilligemed de gode
Gerningers Fortjenstlighed bandlyst fra Herren som ugudelig
Overtro. Mad og Drikke, Rus og Lystighed skulde der til for at
glemme Jammerdalen og Satan og hans Gerninger. Den døde skulde
hædres med en Afskedsfest, til Ære for det "salig Lig"
før det
indgik til Herligheden, til Minde om den bortgangne og til
Bestyrkelse for de efterlevende, med et Skrald, der skulde
spørges vide og – skræmme Satan bort
.

I denne uklare Blanding af Stemninger bestod det nye. Logisk
set havde det ikke meget Værd, en broget Tankeklud rimpet
sammen af Stumper. Men i Praksis fik dette nye en Betydning,
der skulde bevare dets Magt gennem tre Aarhundreder
. Selv dets
Uklarhed og indre Modsigelse indeholdt allerede en Styrke,
idet der herved aabnedes Rum for enhversomhelst og alle Slags
Følelser. Men det nyes egentlige Kraft laa i den brutale
Voldsomhed, hvormed det søgte at knække Dødens Gaade, benægte,
hvad der var sket, paastaa, at her kun var Grund til Æresfest
og Glæde
. Vidt forskellig fra Lutherdommens egentlige Væsen,
men historisk set dens Følgesvend, tilsneg det nye sig Rang som
kirkelig Skik og religiøs Forklaring
. Omtrent fra Frederik II’s
Tronbestigelse 1559 gød dette nye, saaledes som vi i det følgende
nærmere skal se, sine stærke Farvedraaber i hver enkelt gammel,
katolsk Skik og ændrede herved ganske deres Udseende.

*




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free